Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Dynamisk Geologi
193
af de i Underfladen fastfrosne Sten virker skrabende og afslibende paa
Klippeoverfladen, som den passerer henover. Saavel Klipperne, der
danner Underlaget, som Stenene, der skurer henover den, bliver derved
forsynede med indridsede Skurstriber. I Fig. 114, som gengiver en
Endemoræne og isskuret Klippe ved en Gletscher nær Kootenai-Søen,
British Columbia, kan man se
et Stykke af en Gletscher af-
skuret Klippeoverflade, hvorfra
Gletscherisen for nylig har truk-
ket sig tilbage, og i Fig. 115 er
gengivet et c. 2 M. langt Stykke
Koralkalk fra Overfladen af den
faststaaende Kalksten i Fakse
Bakke (Sjælland). Kalkstenen er
meget tydelig afglattet og for-
synet med Skurstriber i paral-
lele eller krydsende Retninger
ved Isens Virksomhed under
Istiden. Ikke sjeldent kan man
iagttage, at Bundmorænen, der
en Tidlang er blevet slæbt med
under Gletscheren, atter er
kommet i Ro, maaske ved Sam-
menfrysning. Gletscheren har
derefter bevæget sig hen over
denne Part af Bundmorænen og
behandlet Stenene, der sad fast
i Bundmorænen, som om de var
faststaaende Klippe. De er ble-
vet skurede paa deres Overflade,
og Striberne paa alle Stenene
Fig. 115. Brudstykke af den isskurede
Overflade af Fakse Bakke.
er parallele. Man har kaldt en
saadan Samling Sten med parallele
Skurstriber for striated pavement eller „skuret Stenbro"; de forekom-
mer ret jævnlig i danske Moræneaflejringer fra Istiden.
Den isskurede Overflade og selve Skurstriberne kan være af meget
forskellig Udseende efter Stenarternes Beskaffenhed. Overfladen kan
være groft og ujævnt skrubhøvlet med Huller og Gruber stammende
fra afbrækkede Fliser — saaledes særlig paa Gneis- og Sandstensover-
flader — eller med store fremstaaende Knaster af haardere Materiale
som paa flintrig Saltholmskalk, hvor Flintknuderne kan stikke op som
knap nok afhøvlede Knorter mellem den dybt udhulede og afglattede
13