Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Dynamisk Geologi 193 af de i Underfladen fastfrosne Sten virker skrabende og afslibende paa Klippeoverfladen, som den passerer henover. Saavel Klipperne, der danner Underlaget, som Stenene, der skurer henover den, bliver derved forsynede med indridsede Skurstriber. I Fig. 114, som gengiver en Endemoræne og isskuret Klippe ved en Gletscher nær Kootenai-Søen, British Columbia, kan man se et Stykke af en Gletscher af- skuret Klippeoverflade, hvorfra Gletscherisen for nylig har truk- ket sig tilbage, og i Fig. 115 er gengivet et c. 2 M. langt Stykke Koralkalk fra Overfladen af den faststaaende Kalksten i Fakse Bakke (Sjælland). Kalkstenen er meget tydelig afglattet og for- synet med Skurstriber i paral- lele eller krydsende Retninger ved Isens Virksomhed under Istiden. Ikke sjeldent kan man iagttage, at Bundmorænen, der en Tidlang er blevet slæbt med under Gletscheren, atter er kommet i Ro, maaske ved Sam- menfrysning. Gletscheren har derefter bevæget sig hen over denne Part af Bundmorænen og behandlet Stenene, der sad fast i Bundmorænen, som om de var faststaaende Klippe. De er ble- vet skurede paa deres Overflade, og Striberne paa alle Stenene Fig. 115. Brudstykke af den isskurede Overflade af Fakse Bakke. er parallele. Man har kaldt en saadan Samling Sten med parallele Skurstriber for striated pavement eller „skuret Stenbro"; de forekom- mer ret jævnlig i danske Moræneaflejringer fra Istiden. Den isskurede Overflade og selve Skurstriberne kan være af meget forskellig Udseende efter Stenarternes Beskaffenhed. Overfladen kan være groft og ujævnt skrubhøvlet med Huller og Gruber stammende fra afbrækkede Fliser — saaledes særlig paa Gneis- og Sandstensover- flader — eller med store fremstaaende Knaster af haardere Materiale som paa flintrig Saltholmskalk, hvor Flintknuderne kan stikke op som knap nok afhøvlede Knorter mellem den dybt udhulede og afglattede 13