Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 195 tæt ved hinanden fredeligt græssende Faar og gav Klipper af denne Form Navnet roches moutonnées. Geologerne i Skotland, der gennem Atlanterhavs-Dønningerne saa de rundslebne Holme dukke op og ned i Brændingen langs dette Lands klippefulde, isslidte Kyster, sammen- lignede dem med en Flok Springere, der med krummede, glinsende Kroppe i Skumsprøjt sætter op af Bølgerne, og kaldte dem dolphins’ backs. Tyske Geologer fandt, at de lignede Pukkelen paa en Vanførs Ryg og kaldte dem for Rundhöcker. Paa Rundklipperne vil man i Regelen kunne gøre Forskel mellem Stødsiden, der er afrundet og glatsleben, og Læsiden, der har vendt bort fra den Retning, hvor Isen tør- nede imod og derfor har beva- ret Klippens op- rindelige Ure- gelmæssighe- der. Isskuret Over- flade og rund- Fig. 117. Tirslunde Stenen i Jylland. slebne Klipper hører altsaa ind under de Tegn, der tilkendegiver, at her har Gletscherisen i tidligere Tid været i Virksomhed. Andre Mærker, man ogsaa tidlig blev opmærksom paa, er de ofte store erratiske Blokke eller Flytblokke, som Gletscherisen har aflejret ofte langt borte fra deres oprindelige Hjemsted paa Bjergskraaninger eller Bjergtoppe, hvorhen de vanskelig vilde kunne komme paa anden Maade. I Fig. 116 ses en Afbildning af saadanne store Flytblokke fra Grønland, efter A. E. Nordenskiöld. I Baggrunden ses Indlandsisen, som i tidligere Tid har haft større .Udbredelse og har flyttet Stenene op paa deres nuværende Plads. I Danmark findes utallige mindre og flere temmelig store Flytblokke, som under Istiden er ført herned fra Skandinavien. Nogle af de mest bekendte er Hesselagerstenen paa Fyn, der er 46 M. i Omkreds, og den noget mindre Tirslunde Sten i Jylland, hvoraf der i Fig. 117 er givet en Afbildning. Mange Steder, særlig i Sverrig og Finland, hvor Agerdyrkningen ikke er skredet saa vidt frem som i Danmark, og hvor der er Sten nok 13*