Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Dynamisk Geologi 199 og ned løftende for hver Duvning en Del af sit blaagrønne Fundament ud af Vandet, medens Isfjeldets kvidhvide Overdel forsvinder i Bøl- gerne. Den voldsomme Bevægelse løsner store Dele fra Fjeldets Under- side. De kommer farende op med rasende Kraft, knusende og pulveri- serende Isen omkring sig, og stopper først deres vilde Løb i lang Afstand fra Fjeldet. Og voldsommere og voldsommere bliver dettes Bevægelser. Flere og flere Stykker løsnes, indtil endelig Fjeldet gaar helt rundt under en øredøvende Larm af Is, der knuses og mases. Fjeldet duver op og ned. Snart synes det at skulle forsvinde helt, medens Brændingen, toppet og skummende slaar op omkring det; snart hæver det sig højt op af Vandet, og Bølgerne viger tilbage som skummende Vandfald ned ad Fjeldets blaalige Side. Saa drøner det igen; Opløsningen fortsættes, og af den mægtige Kolos findes der snart ikke andet end en over et stort Fladerum spredt, grødet Masse opfyldt af Isklumper og Kalvis- stykker. Men endnu længe efter gaar der en sukkende, klagende Lyd hen over Isen. Det er Skodserne, der duver op og ned ved Dønningen, som Kalvningen har rejst." Isbjergene og Drivisen medfører meget ofte paa deres Overflade og indesluttet i deres Indre store Mængder af Sten og Grus, som ved Smeltningen synker til Bunds, saa at de rent marine Aflejringer paa Havbunden herved kan komme til at indeholde Morænegrus og is- skurede Sten. Mange Isbjerge føres af Labradorstrømmen Syd paa til New-Foundland, smelter her og aflæsser deres Last af Grus og Sten, hvorved i Tidens Løb de berømte Banker er opstaaede. Man antager, at Grunden til, at mange Fjorde, baade i Grønland og i tidligere isdæk- kede Lande som Norge, i den ydre Del er mere lavvandede end i den indre, netop er den, at Isbjergene, der stenbelæssede kommer fra Glet- scherne i Fjordens Indre, har aflæsset deres Last af Grus og Sten i Fjordmundingerne, hvor de fortrinsvis er udsatte for Smeltning ved Berøring med det varmere Havvand. Der dannes herved en Barriere tvers over Fjordmundingen af de nedfaldne Grusmasser, der yderligere vil vokse, ved at Isbjergene, der driver ud af Fjorden, gaar paa Grund og ved Smeltningen afgiver nye Mængder Sten og Grus. Under deres Bevægelse henover Havbunden kan saavel Isbjerge som drivende Havis, naar Ismasserne føres frem med stor Kraft af Vind og Strøm, pløje op i Bundlagene og frembringe Forstyrrelser og For- flyttelse af Materiale i ikke ringe Omfang. Selv ved danske Kyster, hvor Islægget dog i Reglen er meget kortvarig, kendes der adskillige Eksempler paa Drivisens ret kraftige Transportevne. Saaledes blev „Musestenen “ ved Vemmetofte Strand, der laa c. 50 Meter ude i Vandet flyttet helt op paa Strandbredden ind i Skovbrynet