Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

212 Dynamisk Geologi Fig. 124. Sandslidt Sten fra Oldenburg. (Efter Nathorst.) rikas Vestkyst, fra Nordafrika, Arabien, Australien m. fl. St. Stenene, der har været udsatte for Sandslibning, faar ofte et ejendommeligt Udseende og en særegen Form. Stenenes Overflade kan efter Stenenes Beskaffen- hed, og eftersom det af Vinden fremdrevne Sand er grovere eller finere, blive matslebet eller faa en mer eller mindre glinsende Politur. Som Fig. 124 viser, kan Stenenes Form ogsaa blive meget ejendommelig ved Sandslibningen. De faar Fa- cetter, saa at de oprinde- lig ægformige Rullesten nu faar et „fuglebryst“ lignende eller trekantet Udseende. I danske Flyvesandsdannelser er det i Almindelighed saa- ledes, at Sandstenene ogsaa undertiden Grønstenene, er omdannede til „trekantede Sten“ med en matsleben Overflade, medens der i Flint er udslebet grubeformige Hul- ler, hvor Massen har været blødere (kalkholdig), samtidig med at Overfladen har faaet et ligesom „ferniseret41 Ud- seende ved Polering. Ogsaa paa faststaaende Klipper kan det af Vinden frempiskede Grus og Sand udøve en betydelig afslibende og eroderende Virkning. I Fig. 125 er saaledes gengivet et Billede af en stærkt vinderoderet Klippe- top fra Montana U. S. og i Fig. 126 et Billede af lignende Forhold fra den libyske Ørken. Begge Steder har dog sikkert Vejrsmulringen gjort de første Skridt og Vinderosionen fortsat og fuldført Værket ved at bortblæse det af Vejrsmulringen løssprængte Materiale og yderligere ved Hjælp af det af Vinden fremblæste Grus og Sand at udbore og løs- rive alt, hvad der var mindre modstandsdygtigt. Fra Island kendes gen- nem Th. Thoroddsens Beskrivelse tilsvarende Fænomener. Han viser, hvor furet og ridset Basaltklipperne mange Steder i det nordvestlige Island er bievne, ved at Stormene har pisket Grus og Sand hen over dem; og fra Grønland haves lignende Beretninger, hvor det dog væ- sentlig er gaaet ud over løsere Jordlag. Den bekendte Grønlandsforsker,