Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
214
Dynamisk Geologi
er dannede som dybe Furer af meget forskellig Størrelse, almindeligst
2/s — 1 M. brede, Vs M. dybe og 3—3Va M. lange, og minde meget om
de Furer, som en langs en Mark rikochetterende Kanonkugle danner i
Jordsmonnet. Deres Retning var omtrent OSO, dog meget varierende
efter de lokale Forhold. I størst Mængde fandtes de i de snævre Dale
og Bjergkløfter, saavel paa hældende som paa horisontalt Terræn. —
Den Kraft, der har været virksom til at frembringe dem, tyder paa, at
der her til visse Tider maa herske voldsomme Storme, kommende fra
det Indre af Landet. Et Tegn paa denne Voldsomhed haves deri, at
Laverne paa de Sten, som stak frem i Furerne, var fuldstændig afskræl-
lede og Planterødderne blottede og sønderrevne."
Organismernes Virksomhed. I Afsnittet om organogene Sten-
arter (Side 89) er der givet en Oversigt over de vigtigste Sten- og
Jordarter, der opstaar ved Dyrs og Planters Virksomhed. Fra et kemisk-
geologisk Synspunkt kan man dele de af Organismerne foraarsagede
Stofforandringer i tre Klasser:
1) Udskillelse, af Karbonater, særlig af Havvand,
2) Absorption af Kulsyre, særlig af Luften, og Dannelsen af orga-
niske Kulstofforbindelser,
3) Reduktionsfænomener, væsentlig foraarsagede ved dødt organisk
Stofs Indvirkning paa Salte af iltholdige Syrer.
De største og betydeligste Aflejringer af den først omtalte Art: Ud-
skillelse af Karbonater finder Sted i Havet, selv om der baade i
det ferske Vand og paa Landjorden foregaar lignende Udskillelser. Or-
ganismerne faar ved deres Evne til at udtrække Calcium- og Magnium-
karbonat af Vandet en mærkelig Indflydelse paa Havvandets Sammen-
sætning, og de udtrukne Karbonater kan ved Organismernes massevise
Forekomst give Anledning til en Mængde forskelligartede Kalk-
aflejringer.
Havvand er en Saltopløsning, dannet dels ved Nedbøren paa Havets
Overflade, dels af Nedbøren paa Landjorden, der som Overfladevand
eller som Kildevand nærer Floderne, der strømmer ud i Havet. Fra
Havoverfladen fordamper der stadig Vandmængder, der falder ned som
Regn og paany udvasker Jordlagene, saa at der stadig paany føres op-
løste Stoffer i Havet gennem Floderne. Havvandet vilde derfor i Tider-
nes Løb komme til at indeholde alle de i den ydre Jordskorpe værende
opløselige Stoffer, men paa Grund af Organismernes Indvirkning paa
Havvandet foregaar der en stadig Bundfældning af visse af de opløste