Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Historisk Geologi 253 ordentlig stærkt i Silurtiden. Af den 4de Kl. Søpølser Holothuriae har man dog ikke fundet sikre Spor, disse Dyr egner sig ogsaa grumme lidt til at efterlade Forsteninger, da de næsten ikke indeholder faste Dele. Meget udbredt i Silurformationen er derimod andre i Nutiden ganske ukendte Former af Pighude: Stenæbler Cystideae, der af nogle regnes for en særskilt Klasse, af andre derimod kun for en lavt organiseret Fig. 138. Siluriske Graptoliter (efter Zittel). Tildels forstørrede. Orden af Søliljernes Klasse. Legemet var i Reglen rundt som et Æble, dækket af Kalkplader og af Stør- relse op til 10 Ctm. i Tværmaal. Det var som oftest ved Hjælp af en kort Stilk un- dertiden ogsaa uden Stilk direkte fastvok- set til en eller anden Genstand paa Hav- bunden. Oventil fand- tes Mundaabningen tildels omgiven med Fangearme, nedentil fandtes en meget ej- endommelig pansret Gataabning, der kun- de tillukkes med et mærkeligt System af pyramideformigt sammenstillede Kalkplader. — Desuden forekommer forskellige Arter af Søstjerner, som meget ligner de nulevende Arter. Ligeledes forskellige Former af Søpindsvin samt Søliljer, der naaede en mægtig Udvikling i Silurtiden og den efterfølgende devoniske Tid'"). *) Søliljerne har paa visse Steder i de siluriske Have forekommet i et uhyre Individantal i mangfoldigt varierende pragtfulde Former. Alene fra Gotlands Silur- kalk kendes henimod 200 Arter. Deres fossile Levninger, navnlig „Stilken", danner flere Steder ikke ubetydelige Kalklag, saaledes er paa Gotland ifølge Lindstrøm Mægtigheden af Crinoidékalken omtrent 6 Meter. Ligeledes ved Dudley i England og mange Steder i U. S. Endnu større Udvikling faar disse Dyr i Stenkultiden, fra hvilken Tid man fra England kender Kalklag over 100 Meter i Mægtighed, for største Delen bestaaende af Rester af Søliljer (A. Geikie). Her har mangfoldige Generationer, utalte Millioner af Søliljer gennem Tusinder af Aar rolig vokset og uddraget Kalken af Havvandet, er døde og sunket til- bunds for at danne Underlaget for ny Slægter.