Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 255 Trilobiter særlig af Slægterne Illaenus, Megalaspis og Acidaspis (Fig. 140). Af Slægten Asaphus fandtes Arter, der naaede Længder paa over Vs Meter. Mange andre kan nævnes, saaledes ogsaa den lille sirlige Form Tri- nucleus (Fig. 141), som er Ledeforstening i Trinucleus- skiferen paa Bornholm og andet Steds. I Løbet af Silurtiden undergaar adskillige af Tri- lobiterne en mærkelig Udvikling. Mange Former som den Fig. 142 afbildede Calymene faar den Evne at kunne rulle sig sammen ligesom et Pindsvin, aaben- bart til Beskyttelse mod en eller anden Fjende. Andre Former faar spidse, langt udstraalende Pigge som den i Fig. 140 gengivne Acidaspis eller tornede og tak- Fig. 141. Trinucleus. Trilo- bitfraSilurforma- tionen. kede Yderflader som de i Fig. 143 gengivne Former af Staurocephalus og Deiphon. Hos nogle Arter, der maa antages at være søgt ud paa dybere Vand for der at søge Fred, bliver Øjnene til mægtige Forstørrelsesglas fuldstændige Linsefyr, der er sammen- sat af tusinde Linser eller Facetter. Hos andre vokser Øjnene ligesom hos a b Fig. 142. Calymene. Trilobit fra Silurformationen. a udstrakt; b sammenrullet. visse nutidige Krebseformer ud paa lange Stilke, hvor de er bevægelige og kan udspejde Omgivelserne til alle Sider, saa at Dyret i Tide kan blive advaret mod de sig nærmende Fjender. Alle disse formentlige Hjælpe- midler til at trodse og undgaa deres Fjender kunde dog kun til en Tid holde Trilobiterne oppe i Tilværelseskampen. De udtyndes overordentlig stærkt i Artsrigdom og Stør- relse og uddørsom nævnt hur- tig i de paafølgende Tidsrum. Flere Forskere mener, at de Angreb, som Trilobiterne gen- nem deres Omdannelser bærer Vidnesbyrd om at have været udsat for i den siluriske Tids senere Afsnit, er kommet fra nogle netop nu opdukkende farlige Rovdyr, de talrige' i Silurtiden opstaaede Blæk- sprutteformer, særlig af Fig. 143. Staurocephalus og Deiphon. Trilobiter fra Silurformationen.