Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 273 og i Kinas mægtige Kuldistrikt. I Indien og paa den sydlige Halvkugle findes derimod udbredt den mærkelige Glossopteris-ftora, som der senere hen vil blive Lejlighed til at omtale. Disse Lag har nemlig før været regnet ind under Kulformationen, men anses nu i Almindelighed at høre hjemme nærmest i permisk Formation. Ved Betragtningen af Planterne i Kullene og de omgivende Lag maa man vel erindre, at trods de herfra kendte Plantearters Mangfoldig- hed, tør de hidtil kendte Planter ingenlunde anses for nogen fuldstændig Repræsentation af den Flora, der levede i Kulperioden. Der fremkom- mer derimod ved de fornyede nærmere Undersøgelse af disse Planters Struktur og Organer stadig stærkere Beviser for, at det er et meget ensidigt og ejendommeligt uddannet Plantesamfund, som findes be- varet i disse Lag. Det er en typisk Lavbundsflora, tildels en Sumpflora, i hvilken kun de Planter kunde trives, der var udrustet eller kunde omdannes til at modstaa den overvældende Fugtighed paa Voksepladsen, saa at de kunde vokse og trives til Trods for, at Rødderne maaske den største Del af Aaret var nedsænket under Vand eller i vanddrukkent Dynd. Det vil føre os for vidt her nærmere at gaa ind paa de Modifi- kationer i Strukturen og Organerne, Kulplanterne viser sig at have netop med disse fugtige Voksepladser for Øje, hvorved Planterne er i Stand til paa en Maade at isolere sig fra Omgivelserne. De Bygningsmodifika- tioner, Planterne har faaet, ligner i adskillige Henseender dem, som de faar, naar de vokser paa ekstrem tørre Steder, hvor Omgivelsernes skadelige Indflydelse ogsaa skal udelukkes. Endnu har man ikke mange positive Vidnesbyrd om, hvorledes Kulperiodens Højbundsflora saa ud. At der har været saadanne Plantesamfund paa den tørre Jord og paa Bjergene ogsaa i Kulperioden er øjensynligt, men Planter, der vokser paa tørt Land, vil kun sjældent efterlade sig noget synligt Spor. Visse Tegn tyder dog paa, at det faste Land i Kulperioden var dækket af Naaleskov tildels Araucarier med indblandede Koglepalmer og Gingko-Arter. Allerede i devonisk Formation har man, som omtalt, fundet Krybe- spor og Mærker efter firføddede Dyrs Trin, og i Kulformationens Lag tiltager disse Mærker efter Fødder i fugtigt Sand og Ler i Talrighed, og man finder nu tillige Skeletdele og Levninger af disse Dyr, som har været de første Landhvirveldyr. De henhører alle til en nu næsten ud- død Gruppe, man har kaldt Eotetrapoda, egentlig de tidlige Firføddede eller Urpadder, som ogsaa kaldes Stegocephalia*). De viser i adskil- lige Henseender nært Slægtskab med Fiskene, snart med Lungefiskene, snart med Ganoiderne, men i deres Skelet forener de ogsaa visse Ka- rakterer som er ejendommelige baade for Padder og Krybdyr. I det Ydre *) Efter Hovedets Skælbedækning. 18