Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 275 Side 264 Fig. 146 afbildede Holoptychius. Man ved, at det var glubende Rovdyr, hvis Hovedskaller i Kulperioden naaede V2 Meters Længde. Senere i Triastiden fandtes Arter, der blev 2—3 Gange saa store for derefter at dø ud uden at efterlade sig Efterkommere. Af Insekter kender man adskillige hundrede Arter fra Kulperioden, deriblandt Døgnfluer, Biller, Kakerlaker, Guldsmede og Græshopper samt nogle nærmest til „Spøgelserne" Phasma hørende Former, hvor- iblandt Titanophasma naaede en Længde af Vs Meter. Desuden Edder- kopper, Tusindben og Skorpioner samt flere forskellige Arter Land- snegle. Ferskvandssnegle og Dammuslinger, der ikke afviger meget fra de nulevende Former, fandtes i de mellem Kulperiodens Sumpskove staa- ende Pytter og Søer med Ferskvand, og heri færdedes Lungefisk og Krebsdyr af Reje- og Tangloppe-lignende Udseende samt andre Vanddyr. Paa den sydlige Halvkugle findes lejret ovenpaa typiske Lag fra Kulperiodens ældste Afsnit indeholdende Lepidodendron og Sigillaria, et anseligt Konglomeratlag, som indeholder isskurede Sten. Under- laget for Konglomeratet bærer ofte utvivlsomme Spor af at have været udsat for stærk Isskuring, saa at det er af høvlet og forsynet med Skurstriber. Konglomeratet, som altsaa maa betragtes som en forstenet Moræne, findes udbredt i Sydafrika over store Strækninger under for- skellige Navne: Dwykakonglomerat, Vaalkongl., og ligeledes i Au- stralien, særlig i New-Southwales og Victoria. I begge Verdensdele hviler Konglomeraterne ovenpaa Kulformationens Lag. I Indien, hvor der ikke findes Kulformation, hviler en ganske lignende forstenet Moræne Talchirkonglomerat ovenpaa isskuret Grundfjeld. Saavel i Indien som de andre Steder er disse Konglomerater overlejret af meget mægtige sedimentære Lag, der alle Steder indeholder de samme ejendommelige Planteforsteninger, saa at man med Sikkerhed tør an- tage, at disse Lag og som Følge deraf ogsaa Konglomeratlagene er dan- net i samme Tidsperioder i Indien, Australien og Sydafrika. Samtidig med at Kulformationens rige Flora og Fauna voksede og trivedes i Europa, Nordamerika og Kina, var altsaa store Strækninger af den syd- lige Halvkugle og tilgrænsende Dele af Indien dækket af en Indlandsis eller af Isbræer. Denne Indlandsis maa antages at have sit Udgangs- punkt fra et nu forsvundet Fastland — Gondwana-Land*) —, som man *) Gondwana en Provins i Centralindien, hvor den mægtige Gondwana- formation først paavistes. 18*