Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

 Historisk Geologi 303 vilde tænke sig mulig, hvis de ikke var fundet netop i den Stilling, som Figurerne 177—178 viser. Den yderste Ende af Halen var hos den her omtalte Art af Stegosaurus opad til forsynet med fire Par spidse mas- sive Benpigge, som viser, at Dyret havde et farligt Vaaben i Halen, der var lang og bøjelig. Sammen med det her beskrevne Skelet fandtes og- saa ude ved Haleenden fire flade Bentorne, som man mener har siddet fast under Halespidsen. Alle disse Benplader og Bentorne er massive Fig. 178. Stegosaurus ungulatus. Restaureret (efter en Tegning af Charles B. Knight). og stærke og var hos det levende Dyr desuden forsynet med en tyk Hornbeklædning, som i høj Grad forøgede deres Vægt, Styrke og Skarp- hed. Dyrets Hjerne var derimod ganske lille, saa at hvis dets Krop tænkes formindsket til fx. en Krokodiles Størrelse, vil Stegosaurus’ Hjerne kun være Viooo i Størrelse af en Krokodiles Hjerne. Som for at bøde paa denne Hjernelidenhed havde Stegosaurus i Bækkenpartiet en Hule med Plads til en stor Udvidelse af Rygmarven, der dannede en Ekstrahjerne 20 Gange saa stor som Hovedhjernen. Hvilke Slut- ninger man deraf tør drage om dette Dyrs Aandsliv, er ikke let at afgøre. Som allerede omtalt finder man i Triasdannelserne Spor af Fly ve- øgler, og gennem Juratiden tiltager de i Hyppighed. Særlig fra den litografiske Skifer i Bayern har man faaet mange udmærket vel bevarede Skeletter, hvor man tillige kan se Omridset af Dyrets Bløddele, Flyve- huden m. m. Man skælner mellem to Grupper: Pterodactylus (Fig. 179) med kort Hale og Rhamphorhynchus med en lang Hale, der i Enden bar