Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Historisk Geologi
Blæksprutter, med lige stor Appetit. Belemniter synes dog at have ud-
gjort deres Hovednæringsmiddel. I en større Ichtyosaurus’ Maveindhold
har man saaledes kunnet paavise Levningerne af over 200 Belemniter.
Hvaløglerne har født levende Unger, og ikke saa sjældent træffes 3—4
ret veludviklede Fostere i deres Bughule. De senere Former gik helt
over til at leve af saadanne bløde Havdyr som Belemniter og er tand-
løse. Paa schwabiske Eksemplarer af Ichtyosaurier fra Lias har man
kunnet se hele Dyrets Omrids med Ryg- og Halefinnen. De har haft et
delfinlignende Udseende*) og været første Klasses Svømmere, hvad der
Fig. 183. Hvaløgler i Flok i Juratidens Have (efter en Tegning
af Heinrich Harder).
har givet Anledning til Fremstilling af den i Fig. 183 gengivne Tegning
af H. Harder. Tegneren har ladet „Fuglen fra Solnhofen“ eller en nær
Slægtning kredse over de sig boltrende Hvaløgler.
Af andre Hvirveldyr har særlig Hajer, Rokker og Ganoider været
almindelig udbredt i Juratidens Have. Men der optræder ogsaa Benfisk
af Former lignende nulevende Sild.
Allehaande andre Havdyr forekommer ligeledes i overordentlig store
Mængder. Alene fra Liastiden kender man saaledes henved 500 Arter
Muslinger, 400 Arter Snegle, over 100 Arter Ammoniter og omtrent 70
Arter Belemniter. Disse Dyr optræder for første Gang i Liastiden og
dør allerede ud inden Kridttidens Slutning. Det var Blæksprutter, der
ligesom Nutidens Former var nøgne og af faste Dele kun indeholdt et
indvendigt Kalkskjold forsynet med en Kalkpig. I Reglen er der ikke
bevaret andet af dem end netop denne Kalkpig, „et Vættelys", som ofte
*) Delfinernes Halefinne er dog vandret, Hvaløglernes lodret stillet.