Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Historisk Geologi
309
I England bliver Kridtformationen fra gammel Tid delt i Wealden,
Gault, Grønsand og Kridt, af hvilke de to første hører til „nedre
Kridt", og de to sidste indbefatter „øvre Kridt" baade Grønsandlag,
Kalksten og det egentlige Skrivekridt. Disse Betegnelser for „øvre
Kridt“ er dog senere forladt af de engelske Geologer og erstattet af de
franske Betegnelser, der ogsaa i det væsentlige benyttes i Tyskland.
Stenarterne i Kridtformationens Lag er meget forskellige, eftersom
de er dannet paa Landjorden, i Ferskvand eller i Havet.
Nedre Kridt.
Umiddelbart ovenpaa Juraformationens Lag findes i Sydengland en
ejendommelig Lagrække, der, som omtalt, har faaet Navnet Wealden.
Lagene har en samlet Tykkelse af 600 M. og bestaar af afvekslende
Sand- og Lerlag, af hvilke det øverste Lerlag Weald-Ler er c. 350 M.
tykt. Disse Lag ligner ganske de Aflejringer, som nutildags findes i store
Floders Delta, og Wealdenlagene i England er i Virkeligheden ogsaa en
mægtig Deltadannelse. De indeholder en Mængde Rester af Landplanter,
som dels har vokset paa Deltaets lave, sumpede Bredder, dels er kom-
met drivende med Floden. Det er hovedsagelig Padderokker, Bregner,
Koglepalmer, Thujaer, Araucarier og forskellige Gran- og Fyrrearter.
Blandet sammen‘med disse nu tildels forkullede Planterester findes en
Del forskellige Ferskvandsmuslinger og Snegle af Slægterne Unio, Cy-
rena, Paludina m. fl. Af og til har Saltvandet trængt længere op i Flod-
deltaet, saa at der for en Tid har kunnet leve Østers og Blaamuslinger.
Rester af Fisk forefindes ogsaa navnlig af Lepidotus, en Ganoid nær-
staaende ved Pansergedden, der lever i Amerikas Floder. Blandt de
mange forskellige Ting, der har drevet ned ad Wealdenflodens brede
Vandstrømme og har fundet et Hvilested i de aflejrede Slammasser, var
ogsaa de døde Kroppe af en Mængde forskellige Dyr, der beboede Sko-
vene, som Floden gennemstrømmede. I Weald-Leret finder man saaledes
sammen med Planteresterne og Skallerne af Ferskvandsbløddyrene en
Mængde Skeletdele af de forskellige Arter af mægtige Kæmpeøgler (Di-
nosaurier), af langhalsede Svaneøgler og af adskillige Flyveøgler (A. Geikie).
Deltadannelserne, hvori disse Levninger findes, har en Udstrækning i
*) Wealden blev benyttet af den engelske Geolog Martin, som fra 1820—
30 studerede Formationen i Kent, Surrey og Sussex. The weald (opr. wold) var
den gamle angelsaksiske Betegnelse paa den da skovrige Strækning i Sydøst-
england.
Gault er et Ord, optaget af den engelske Geolog Mitchel i 1788. Det var
en ældgammel Betegnelse, der af Teglbrændere og Lergravere paa Sydenglands
Kyst blev benyttet for visse fede Lerarter, der var meget tilbøjelige til at foraar-
sage Skred langs Kysten.