Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 315 Familie. Dens Hovedskal har været den største Hovedskal, der nogen- sinde har siddet paa Kroppen af et Dyr, naar man undtager de store Hvaler. Hos den i Fig. 186 afbildede Triceratops prorsus var Hoved- skallen 2 M. lang, skønt det kun var et ungt Dyr. Man kender en anden Art T. horridus, hvor Hovedskallen var næsten 3 M. lang. Hovedet ender i et spidst og krumt Næb med skarpe Rande. I Kæberne findes Kind- tænder siddende hver for sig i en Tandgrube og forsynet med to Rød- der. De har været meget kraftige Tygge- og Maleredskaber, der kunde Fig. 187. Triceratops prorsus. Restaureret (efter en Tegning af Knight). søndermale grov Planteføde. Paa Næsen fandtes et stort Horn og oven- paa Hovedet to andre store spidse Horn. Baade Næsehornet, Pande- hornene og den vidunderlige store takkede Benhalskrave var forsynet med en skarp og spids stærk Hornbeklædning. Flere Arter af Tricera- tops var ogsaa paa Kroppen forsynet med et Panser af stærke Benplader med Hornbeklædning. Dyrene gik paa alle fire, og Tæerne var skoet med stærke Klove. Endelig maa tilføjes, at Dyrets Hjerne var over- ordentlig lille i Forhold til Hjerneskallens vældige Benmasse, og den har ikke haft nogen Ekstrahjerne i Bækkenpartiet til Hjælp. Det af- bildede Eksemplar af T. prorsus var 3,3 M. højt og over 8 M. langt. En anden mærkelig Form hørende til Underordenen Ornithopoda (de fugleføddede) af de planteædende Dinosaurier er den i Fig. 188 afbildede Hadrosaurus mirabilis. Den blev over 12 M. lang og lignede ogsaa en Krokodile, gaaende paa Bagbenene, men var et fredelig, planteædende,