Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
318 Historisk Geologi Baade Svaneøgler og Hvaløgler fandtes i Kridttidens Hav og tillige Mosasaurus*), der kunde opnaa en Længde af over 30 M. Man kender Fig. 191. En Mosasaurus fra Kridttiden (efter Cope). Fig. 192. To Ammoniter og en Belem- nit fra Kridtformationen (efter Sch 1 ilter). Noget formindskede. Se Teksten. over 50 forskellige Arter fra Europas, Nordamerikas, Australiens og New-Zealands Kridt. Dens Hoved blev over 1 Meter langt og var for- synet med spidse Tænder, der viser, at det var Rovdyr. Kroppen var meget langstrakt og skælklædt, Fødderne omdannet til korte Svømme- fødder. Halen var meget lang og sammentrykt, skikket til Svømning. Flere andre store svømmende Krybdyr af nu helt uddøde Former ken- des, desuden henimod en Snes forskellige tildels meget store Krokodile- arter og et halvt Hundrede Arter af Havskildpadder, hvoraf en Art Arche- lon var henimod 4 M. i Tværmaal. Fra Kridttiden kender man en Mængde forskellige Hajer, medens Ganoiderne omtrent er uddød og af- løst af Benfisk af forskellige Arter, hvoraf nogle staar Sild og Laks nær. Af Krebsdyr findes blandt andre en Del forskellige Krabber, men ogsaa Krebsdyr af andre Former. I Kridt- tidens Lag findes, som allerede om- talt, en Mængde forskellige Belem- niter og Ammoniter, hvoraf der i Fig. 192 er gengivet nogle af de mest typiske. Øverst til Venstre findes en Crioceras Roemeri, en regelmæssig oprullet Ammonit, hos hvilken Vin- dingerne dog ikke er fuldstændig sammenvokset. Øverst til Højre Be- lemnitella mucronata, et Vættelys, som er Ledeforstening i det danske *) Mosasaurus betyder „Øglen fra Maastricht" og hentyder til, at man i 1780 i et af Stenbruddene ved denne By fandt Hovedet og det meste af Skelettet af en af disse kæmpemæssige Øgler. Fundet vakte stor Opmærksomhed, og Ske- letdelene kom, efter at Byen i 1793 var erobret af General Kléber, til det na- turhistoriske Museum i Paris. Det blev først anset for en Krokodile, senere for en Hval, men Dyrets Plads i Systemet blev rigtig fastsat af Hollænderen Adrian Camper.