Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

330 Historisk Geologi hvilke det fremgaar, at det er en marin Dannelse aflejret i en Havbugt, hvori der ofte er skyllet Plantelevninger ud fra det nærliggende Land °g ligeledes ikke sjælden Levninger af Landdyr og Ferskvandsdyr, der er blevet blandet med Skallerne af de Saltvandsbløddyr, som levede i Havet. Saavel Dyre- som Plantearterne tyder paa, at Klimaet nærmest har været tropisk. Fra London-Leret kendes over 100 forskellige Fiske- arter, hvoriblandt 14 Arter af Myliobates, Ørnerokker, en Mængde for- skellige Hajarter, desuden Savfisk (ogsaa en Hajart) og Sværdfisk o. m. a. Tropiske Former af Krebsdyr, Nautiler, Pighude, Snegle, Muslinger, Ko- raller og Bryozoer var til Stede i stort Antal tilligemed Svampe, Fora- miniferer og andre lavere Dyreformer. Mange Levninger baade af Land- og Havkrybdyr findes i stort Antal, men de viser sig at være af ganske andre Familier end de store Saurier, der sværmede paa Land- jorden og i Vandene i den mesozoiske Tid. Alene heraf ser man, hvilke overordentlig lange Tidsrum, der maa være hengaaet mellem Aflejrings- tiderne for de tilsyneladende saa lidet adskilte yngste Kridt- og ældste Tertiærlag. Hvaløgler, Svaneøgler og Dinosaurier er ganske uddøde, og andre Dyr har taget deres Plads. Fra London-Leret kender man saa- ledes mindst 10 Arter Havskildpadder, desuden Flod- og Sumpskild- padde^ Krokodiler og en Havslange, der blev lige saa stor som Nutidens største Kvælerslanger. Ligeledes fra London-Leret kendes forskellige Fuglearter, nogle af meget gamle Typer som Odontopteryx, en med Tænder forsynet fiskende og dykkende Fugl, der tilsyneladende viser nært Slægtskab med Flyveøglerne. Andre var Svømmefugle af mere moderne Bygning som Argillornis longipennis, der antages at have lignet den nulevende Albatros, som den dog overgik i Størrelse. Ogsaa Land- fugle kendes, saaledes Dasornis, der frembyder Slægtskab med New- Zealands Moafugle, som Maorierne paa disse Øer først naaede at faa opspist lige ved Europæernes Ankomst. Pattedyrene vil senere blive omtalt. Sammen med de marine Dyrelevninger findes en Mængde Plante- rester, som gennem Floderne er skyllet ud i Havbugten, hvori London- Leret blev aflejret. Blandt Planterne kan nævnes Febertræ, Mandeltræ, Ambratræ, Magnolia, Tulipantræ, Kaneltræ, Banan, desuden Valdnød, Lind, Ahorn, Platan, Eg, Naaletrær m. fl. Landplanterne menes at tyde paa en aarlig Middeltemperatur af 25 °. Pariser-Grovkalken er ligeledes fuld af en Mængde organiske Rester af lignende Art. Den har en betydelig Anvendelse til Bygningsbrug. I Syden har Aflejringerne en noget anden Karakter. Her findes ud- strakte Lag af Kalksten næsten udelukkende bestaaende af de tidligere omtalte skillingstore Nummuliter (Side 92, Fig. 62), der henregnes til