Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Mineralogi De Grundstoffer eller kemiske Forbindelser, der i fast Tilstandsform forekommer i Naturen, kaldes Mineraler. De luftformige og flydende Grundstoffer (Kvægsølv dog undtaget) eller luftformige og flydende kemiske Forbindelser plejer man ikke at henregne til Mineralerne, skønt f. Ex. Kulsyre eller Vand med ligesaa stor Ret kan og maa behandles i geologisk Henseende som f. Ex. Kvarts. Man kender over 1000 forskellige Mineralarter, men det er kun forholdsvis faa af disse, der spiller nogen synderlig Rolle som væsentlig Opbygningsmateriale for Jordskorpen. Et Mineral er i Reglen i Besiddelse af visse karakteristiske ydre Egenskaber, der kan bruges som foreløbige Kendetegn paa Mineralet. Hyppig er disse Kendetegn saa tydelige hos paagældende Mineral, at der ikke er nogen Tvivl om Mineralets Art, men den fulde Sikkerhed ved Mineralets Bestemmelse faas dog i mange Tilfælde først ved ke- misk Analyse. Endogsaa dette sikre Middel kan i nogle Tilfælde ikke være fuldt tilstrækkelig, da et og samme Grundstof eller den kemiske Forbindelse af samme Grundstoffer i samme indbyrdes Mængdeforhold kan forekomme i forskellige alloirope Former, f. Ex. Kalkspat og Arago nit, som begge er kulsur Kalk (CaCOs), men har forskellig Vægtfylde, Haardhed, Krystalform og Spaltelighed. Omvendt kan hele Rækker af Stoffer være hinanden meget nærstaaende med Hensyn til Krystalform, Spaltelighed, Lysbrydning, Varmeledningsævne, kemisk Sammensætning m. m. De siges i saa Fald at være isomorfe, f. Ex. Kalkspat (CaCOs), Jernspat (FeCOs), Manganspat (MnCOs), Magnesit (MgCO3) o. fl. Blandt de Egenskaber hos Mineralerne, som kan bruges som fore- løbige Kendetegn, kan vi nævne Vægtfylde, Haardhed, Farve, Glans, endelig Krystalformen i Forbindelse med Spalteligheden, eller Maaden, hvorpaa Mineralet forholder sig overfor Tryk eller Slag. Maaske har