Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Mineralogi 19 Mineralet visse fremtrædende elektriske eller magnetisKe Egenskaber, som man kan prøve ved simple Midler. Mineralets Smag og undertiden dets Lugt kan ogsaa være vejledende. Endelig er der den kemiske Analyse af Mineralet og maaske Undersøgelsen af dets optiske Egenskaber, der kun kan fastsættes ved mere indgaaende videnskabelig Undersøgelse. Mineralernes Vægtfylde kan være meget forskellig fra 1 (Rav l,i) til over 20 (de tunge Metaller af Platingruppen). Langt de fleste Mineraler har dog en Vægtfylde af lidt under 3, hvad der kaldes almindelig Stenvægt. Saaledes har Feldspat Vægtfld. 2,6, Kvarts 2,7, Kalkspat 2,7, Dolomit 2,8, Smergel 2,7, Smaragd 2,7, Fedtsten og Talk 2,6—2,8. De jernholdige Mineraler er dog noget tungere: Hornblende saaledes 3,i, Augit 3,s, Jernspat 3,8, Svovlkis 4,9, Jernglans 5,2, og Vægtfylden af Malmene, der indeholder Forbindelser af tunge Metaller, endnu større, saasom Blyglans 7,5, Zinnober 8,2. En foreløbig, men meget praktisk Bestemmelsesmaade af et Mine- rals Vægtfylde kan udføres ved at løfte et Stykke af Mineralet: „veje det i Haandeni Særdeleshed naar man til Sammenligning har ligesaa store Stykker af andre Stoffer, hvis Vægtfylde kendes. løvrigt kan Vægtfylden af Mineralerne bestemmes paa de forskel- lige fra Fysiken kendte Metoder, fx. ved Hjælp af en Rumfangsmaaler (Volumenometer), ved Hjælp af en Flydevægt, ved et Pyknometer, eller paa andre Maader. Principet i disse Metoder er, som det vil vides, at finde Legemets Vægt og Vægten af det samme Rumfang Vand, da Vægt- fylden er Legemets Vægt divideret med Vægten af det samme Rmf. Vand. Vægtfylden er afhængig af Temperaturen, da baade Legemet og Vandet forandrer deres Rmf., naar Temperaturen forandres. En meget bekvem og tillige nøjagtig Maade, hvorved selv ganske smaa Mineralbrudstykkers Vægtfylde kan bestemmes, er at benytte de saakaldte tunge Vædsker. Den mest benyttede er den Thoulet’ske Vædske. Den fremstilles ved at opløse 539 Vægtdele Kvægsølvjodid og 435 Dele Jodkalium i 100 Vægtdele Vand. Vægtfylden af denne Opløs- ning er 3,19 ved 15°. Man kan herved bestemme alle faste Stoffers Vægtfylde mellem 1 og 3,19, idet man anbringer dem i Vædsken og ved forsigtig Tilsætning af Vand bringer dem til netop at svæve i Vædsken. Dennes Vægtfylde bestemmes derefter, i Almindelighed ved Westphal’s Sænkevægt. Er Mineralet opløseligt i Vand, kan man benytte Methylen- jodid H2CJ2, hvis Vægtfylde er 3,33. Det kan fortyndes med Benzol. Mineralernes Haardhed er et meget vigtigt Kendetegn. I Al- mindelighed benytter man den Mohs’ske Skala. Herved deles Minera- lerne efter Haardheden i 10 forskellige Afdelinger, i hvilke et Led kan ridse det foregaaende, men selv lader sig ridse af det efterfølgende. Som 2*