Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

20 Mineralogi Typer er valgt Mineraler, mellem hvis indbyrdes Haardhed der er tydelig Forskel. Leddene er følgende: Talk ...............Haardhed 1 Gibs...................... — 2 Kalkspat.................. — 3 Flusspat.................. — 4 Apatit.................... — 5 Feldspat.............Haardhed 6 Kvarts.................. — 7 Topas................... — 8 Korund.................. — 9 Diamant................. — 10 Stoffer med Haardheden 1 er fedtede at føle paa og lader sig let ridse af Neglen. H. 2 kan ogsaa ridses af Neglen, men noget vanske- ligere. H. 3 kan ridses af en Broncemynt. H. 4—6 kan ridses af en Kniv, H. 6 dog kun af godt Staal og er omtrent saa haardt som almin- deligt Rudeglas. Leddene fra H. 7 og opefter ridses ikke af Staal*), men giver Gnister med Staal. Et Mineral, hvis Haardhed er saaledes, at det f. Ex. ridses af Flusspat, men selv kan ridse Kalkspat, gives H. 3,5 o. s. v. Skalaen er praktisk og let at benytte, men er i teoretisk Henseende ikke helt tilfredsstillende, der er meget ulige Forskel mellem de enkelte- Haardhedsgrader indbyrdes. Krystaller kan have noget forskellig Haard- hed i forskellige Retninger paa Fladerne. Mineralernes Farve og Glans har fra ældgammel Tid henledet Opmærksomheden paa dem. Man har skattet og beundret Ædelstenenes klare og pragtfulde Farve, stærke Lysbrydning og straalende Glans, og. endnu kan et Diamant-Collier eller et Smykke med Rubiner eller Sma- ragder udøve en mærkelig næsten magisk Virkning paa Kvindens let- bevægelige Sind. Endnu sætter man ogsaa i høj Grad Pris paa de blanke Metaller og paa Ravets gule Lysen eller Ildopalens mystiske dunkle Gløden. Efter Glansens Art kan de ikke metalagtige Stoffer siges at have Diamantglans, Glasglans, Perlemoderglans, Silkeglans, Fedtglans, og endelig kan de være uden Glans, d. v. s. have et jordagtig Udseende som Kaolin, Jernokker o. s. v. Ved metalglinsende Malme, gediegne Me- taller og andre metalagtigt udseende Stoffer kan Farven ogsaa være forskellig, saa at man kan tale om hvid, gul, rød o. s. v. Metalglans. Stregens Farve (Pulverets Farve) er for metalglinsende Malmes Vedkommende i Reglen mørkere end Malmens Yderflade, hvorimod næsten alle andre Mineraler har en lysere Streg end Overfladens Farve. Ex.: Messinggul, metalglinsende Svovlkis har en sort Streg, Hornblende med sort metalglinsende Overflade har en graahvid Streg. Stregens Farve kan bedst prøves ved at skrive med Mineralet paa *) Nu tildags er visse Staalsorter saa haarde, at de endogsaa overgaar Korund, H. 9, i Haardhed.