Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Historisk Geologi 359 i alt Fald tildels skulde skyldes Menneskers Virksomhed, hvad der dog benægtes af andre. Den massevise Sammenhobning af Knogler i Lag, der er afsat i eller langs Bredderne af Floder ved Pikermi, har man sam- menlignet med de af Ch. Darwin i hans Rejsebeskrivelse fra Pampas omtalte store Dynger af Dyrelig, der kan fremkomme, naar der indtræder Tørkeperioder. De af Sult og Tørst helt udmattede Kvæghjorder om- kommer i tusindvis ved Vandstederne ved at trædes ned af nye frem- stormende Skarer19). Der kan bevislig paa denne Maade opstaa store Knoglelag af mange forskellige Dyr, men iøvrigt synes Forholdene ved Pikermi ikke at have mange Lighedspunkter med Knoglelagene i Bue- nos Ayres, særlig hvad Opbevaringstilstanden an- gaar*). I Pikermilagene findes Nlachairodus cultridens, Sa- belkatten (Fig. 219) om- trent af en Løves Størrelse og andre Arter af samme Slægt, som findes udbredt i pliocæne Lag over Eu- ropa, Nordafrika, Asien, Nord- og Sydamerika**). Desuden findes Rovdyr Fig. 219. Machairodus, Sabelkatten. Indtegnet i det formodede Omrids (tildels efter Knight). saasom Hunde, Hyæner og flere Mellemformer, Maararter, Stankdyr og Desmerdyr. Blandt de mange planteædende Dyr findes saa gamle Bekendte som Dinotherium og Mastodon, flere Arter Næsehorn, Flodheste og en Gumler Ancylotherium, der var lige saa stor som et Næsehorn; endvidere Giraffer og et Helladotherium omtrent af Girafstørrelse, men i Benbyg- ning en Mellemform mellem Giraf og Antilope. Desuden Overgangs- former mellem Ged og Antilope og tre Antilopearter, der har staaet nær henholdsvis ved de nulevende Gazeller, „ Elsdyrantiloper“ og „Koanti- *) Pikermilagene burde undersøges af Forskere, der var fortrolige med Knog- lernes Bevaringstilstand i danske Køkkenmøddinger, da deres Bevaringstilstand og Lejringsforhold i alt Fald efter nogle af Beskrivelserne kommer de danske Køkkenmøddinger meget nær, selv om de er fra meget ældre Tid, og Dyrene er helt andre Arter end de danske Krondyr, Vildsvin o. s. v. **) Som Fig. 219 viser, havde Sabelkatten i Overkæben et Par vældige Hjørnetænder, der ragede langt udenfor Munden. De var spidse, meget ejendom- melig fladtrykt og tilskærpet som en Kniv eller Sabel paa den bagud vendende Kant, der ofte tillige var fint savtakket.