Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22 Mineralogi
ved Varme lige stor i alle Retninger, medens Mineraler, der krystalli-
serer i andre Systemer, udvider sig ulige meget i forskellige Retninger,
saaledes at en og samme Krystal ved forskellige Temperaturer har for-
skellige Kantvinkler.
Mineralers Varmeledningsævne varierer meget. De metalliske
Stoffer har den største. Sættes Sølvs Varmeledningsævne = 100, bliver
Kobbers = 74, Gulds = 53, Jerns = 12, Vismuts = 1.8 og umetal-
liske Stoffers som Kalkspats endnu ringere. Visse Stoffer af organisk
Oprindelse som f. Ex. Rav kan siges slet ikke at være varmeledende.
Nogle amorfe Stoffer bliver ved Opvarmning krystallinske, og flere
krystallinske Stoffer, f. Ex. Svovl og Aragonit, gaar over til et andet
Krystalsystem ved Opvarmning og bliver altsaa i Virkeligheden til et
andet Mineral.
Mange Mineraler er pyroelektriske, saa at de ved Opvarmning
bliver elektrisk ladede, idet den ene Ende af Krystallen bliver positiv,
den anden negativ elektrisk.
Jernholdige Mineraler kan i større eller mindre Grad blive magne-
tiske og tiltrækkes af en Magnetpol. Denne Egenskab har i den nyere
Tid faaet teknisk Betydning ved magnetiske Malmseparationer i
det store*). Enkelte Mineraler, særlig Magnetjernsten FesCU, kan ved
magnetisk Paavirkning eller blot ved at henligge paa Jordens Overflade
blive polærmagnetiske og faar selvstændig Magnetisme med tydelig
udviklede Poler, og bliver altsaa i Stand til at tiltrække Jern**).
Mineralers Forhold overfor Slag eller Tryk er tidt et vigtigt
Kendetegn. Kun faa (navnlig Metallerne) er plastiske, de fleste gaar i
Stykker ved Slag. Bruddet kan være uregelmæssig haget, takket eller
splintret, men kan ogsaa være mere regelmæssig mus let. Mineralet
kan endelig spaltes i plane Flader efter bestemte Vinkelforhold. Mine-
ralet siges i saa Fald at have tydelige Gennemgange og Spalte-
fladerne staar i saa Fald i nøje Forhold til Mineralets Krystalform og
er et vigtigt Kendetegn for Mineralet.
Med Hensyn til Mineralernes kemiske Sammensætning kan
man kun faa fuldstændig Oplysning ved kvantitativ kemisk Analyse paa
kendt Vis i et Laboratorium. Der er dog en ikke ringe Mængde vigtige
kemiske Kendetegn, man kan faa fat paa ved forskellige kemiske Ope-
rationer, som kan udføres hvorsomhelst. Hertil kræves en Flaske Salt-
*) Den pulveriserede Malm føres paa et endeløst Transportbaand forbi Po-
lerne af en kraftig Elektromagnet, som tiltrækker og fastholder Malmens jern-
holdige Bestanddele.
**) Om Stoffers Ævne til at blive diamagnetiske maa henvises til Lære-
bøger i Fysik.