Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
 22 Mineralogi ved Varme lige stor i alle Retninger, medens Mineraler, der krystalli- serer i andre Systemer, udvider sig ulige meget i forskellige Retninger, saaledes at en og samme Krystal ved forskellige Temperaturer har for- skellige Kantvinkler. Mineralers Varmeledningsævne varierer meget. De metalliske Stoffer har den største. Sættes Sølvs Varmeledningsævne = 100, bliver Kobbers = 74, Gulds = 53, Jerns = 12, Vismuts = 1.8 og umetal- liske Stoffers som Kalkspats endnu ringere. Visse Stoffer af organisk Oprindelse som f. Ex. Rav kan siges slet ikke at være varmeledende. Nogle amorfe Stoffer bliver ved Opvarmning krystallinske, og flere krystallinske Stoffer, f. Ex. Svovl og Aragonit, gaar over til et andet Krystalsystem ved Opvarmning og bliver altsaa i Virkeligheden til et andet Mineral. Mange Mineraler er pyroelektriske, saa at de ved Opvarmning bliver elektrisk ladede, idet den ene Ende af Krystallen bliver positiv, den anden negativ elektrisk. Jernholdige Mineraler kan i større eller mindre Grad blive magne- tiske og tiltrækkes af en Magnetpol. Denne Egenskab har i den nyere Tid faaet teknisk Betydning ved magnetiske Malmseparationer i det store*). Enkelte Mineraler, særlig Magnetjernsten FesCU, kan ved magnetisk Paavirkning eller blot ved at henligge paa Jordens Overflade blive polærmagnetiske og faar selvstændig Magnetisme med tydelig udviklede Poler, og bliver altsaa i Stand til at tiltrække Jern**). Mineralers Forhold overfor Slag eller Tryk er tidt et vigtigt Kendetegn. Kun faa (navnlig Metallerne) er plastiske, de fleste gaar i Stykker ved Slag. Bruddet kan være uregelmæssig haget, takket eller splintret, men kan ogsaa være mere regelmæssig mus let. Mineralet kan endelig spaltes i plane Flader efter bestemte Vinkelforhold. Mine- ralet siges i saa Fald at have tydelige Gennemgange og Spalte- fladerne staar i saa Fald i nøje Forhold til Mineralets Krystalform og er et vigtigt Kendetegn for Mineralet. Med Hensyn til Mineralernes kemiske Sammensætning kan man kun faa fuldstændig Oplysning ved kvantitativ kemisk Analyse paa kendt Vis i et Laboratorium. Der er dog en ikke ringe Mængde vigtige kemiske Kendetegn, man kan faa fat paa ved forskellige kemiske Ope- rationer, som kan udføres hvorsomhelst. Hertil kræves en Flaske Salt- *) Den pulveriserede Malm føres paa et endeløst Transportbaand forbi Po- lerne af en kraftig Elektromagnet, som tiltrækker og fastholder Malmens jern- holdige Bestanddele. **) Om Stoffers Ævne til at blive diamagnetiske maa henvises til Lære- bøger i Fysik.