Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Mineralogi 23 syre, et Lys, et Blæserør, et Stykke Trækul, Platintraad og lidt Platin- blik, samt faa simple Kemikalier saasom vandfrit kulsurt Natron, Borax og Fosforsalt4). Flere af disse Reaktioner vil blive omtalt i det følgende under Beskrivelsen at de enkelte Mineraler. Krystallografi. En Krystal er et Grundstof eller en kemisk Forbindelse, der er ud- skilt i fast Form og begrænset af plane Flader, der er fremkommet „af sig selv“ under Stoffets Overgang fra luftformig eller draabeflydende Tilstand til fast Tilstandsform. Uden at der dog er nogen Væsensforskel, kan man skelne mellem krystallinske Masser og egentlige Kry- staller. Et krystallinsk Stof er fremkommet paa samme Maade som en Krystal, men de enkelte Krystaller, hvoraf Stoffet bestaar, er saa tæt sammenvoksede, at man ikke længere kan skelne mellem Krystal- individerne. De enkelte Led i Begrænsningen af Begrebet: Krystal efter ovenstaaende Definition maa opfattes med visse Forbehold. Naar det saaledes fastsættes, at en Krystal er et Grundstof eller en kemisk For- bindelse, saa er herunder ogsaa indbefattet Blandinger af isomorfe Stoffer, det vil sige Stoffer, der har analog kemisk Sammensætning og hver for sig krystalliserer paa samme Maade som Blandingen. Fx. Elek- trum, en regulært krystalliserende Blanding af Guld og Sølv, der begge krystalliserer regulært. Ligeledes Dolom i t, en hexagonalt krystallise- rende Blanding af xCaCOs-j-yMgCOs, der hver for sig krystalliserer hexagonalt som henholdsvis Kalkspat og Magnesit. Naar det yderligere fastsættes, at Krystallen skal være begrænset af plane Flader, kan man derunder ogsaa indbefatte Former, der har krumme Flader, fx. Diamant, der hyppig i Naturen findes krystalliseret i Oktaedere med krumme Flader. Hos saadanne Former antager man, at Fladerne oprindelig var plane, men senere „har slaaet sig“ paa , Grund af Forandringer fx. i Temperatur eller Trykforhold. Og endelig naar det fastsættes, at Krystallens plane Begrænsningsflader skal være fremkommet „af sig selv", menes derved, at Stoffet fx. ikke er støbt ud i en forud givet Form eller senere tildannet ved Tryk eller Slid, men at Fladerne er frivillig fremkomne under Stoffets Overgang fra bevæge- lig Tilstandsform til fast Form. Men det maa dog bemærkes, at der i Naturen forekommer Stoffer begrænsede af „plane Flader, der er frem- kommet af sig selv“, uden at disse Stoffer paa nogen Maade maa opfattes som Krystaller. Det er „Afsondringsformerfremkommet ved Stoffets