Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

24 Mineralogi Sammentrækning under Indtørring eller under Afkøling. Ex.: Søjleformig afsondret Basalt. Krystallerne er, som omtalt, begrænsede af plane Flader: Krystal- fladerne. Naar to Flader skærer hinanden, fremkommer en Kant, Hvor tre eller flere Kanter med tilhørende Flader skærer hinanden, fremkommer et Hjørne, som altsaa er en begrænset Del af Rummet. Med Hensyn til Fladers (F), Hjørners (H) og Kanters (K) indbyrdes Forhold i Krystallerne findes en almengyldig Regel, som udtrykkes i Ligningen F-j- H = 2. Lægger man Snit gennem de modstaaende Kanter i en Krystal, vil disse Planers Skæringslinjer inde i Krystallen være rette Linjer, der skærer hinanden i Krystallens Midte. Saadanne tænkte Skæringslinjer kaldes Krystallens Akser. Krystalfladernes Stilling til Akserne an- gives ved de relative Afstande (Parametere), som Fladerne afskære af Akserne, regnet fra Krystallens Midtpunkt til Skæringspunktet. Et Symmetriplan i en Krystal er et Plan, der tænkes lagt gennem Midtpunktet af Krystallen, saaledes at denne deles i to symmetriske Halvdele. Disse forholder sig til hinanden som højre Haand til venstre, som en Genstand til sit Spejlbillede og Symmetriplanet svarer til Spejl- fladen. Man kender flere tusinde forskellige Krystalformer hos Mineraler og hos de ad kemisk Vej fremstillede Krystaller, men alle de mang- foldige Former kan efter Krystalaksernes Stilling og relative Længde indordnes i tre Hovedsystemer, der igen ialt omfatter 6 Under- afdelinger. I det efterfølgende vil vi i de groveste Hovedtræk gennemgaa de vigtigste Former indenfor de enkelte Systemer. Under Inddelingen kan man benytte forskellige Betegnelser for Aksernes Forhold og Fladernes Stilling. De i det efterfølgende brugte er først udtænkte af den berømte Mineralog C. F. Naumann. I alle Systemerne kan findes hemiedriske Former, det vil sige Former, hvori hveranden af de til Grundformen hørende Flader paa symmetrisk Maade er kommet til Udvikling, men hveranden Flade slet ikke er fremkommet. De fuldstændige Former kaldes i Modsætning hertil holoedriske. De ejendommelige hemie- driske Forhold er ikke blot ydre Tilfældigheder ved Krystallernes Ud- vikling, men bunder dybt i deres indre Opbygning og viser sig f. Ex. ogsaa ved deres Gennemgange og optiske Forhold.