Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Forfatter: K. Rørdam

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sider: 414

UDK: 55 (48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
Mineralogi 25 I. Regulære System. Med tre lige store Akser, der skærer hinanden under rette Vinkler. Gennem to og to af Akserne kan lægges ialt 3 Hoved- symmetriplaner, som staar vinkelret paa den tredie Akse. Desuden findes 6 andre Sym- metriplaner, der hver gaar gennem en Akse og halverer Vinkelen mellem de to andre. I Fig. 4 er antydet Symmetriplanernes Be- liggenhed ved punkterede Linjer. De vigtigste Former i det regulære Sy- stem er: Oktaederet (Fig. 5) Systemets Grund- form. En dobbelt firsidet Pyramide, begræn- set af 8 ligesidede Trekanter. Hver Flade skærer Akserne i lige stor Afstand fra Kry- stallens Midtpunkt. Akseforholdet er 1:1:1. Betegnelsen efter Naumann O. Exempler paa Mineraler, der krystallise- rer i Oktaedere, er: Diamant, Guld, Sølv, Svovlkis, Magnetjern, Flusspat, Aluner. Hexaederet eller Terningen (Fig. 6) begrænses af 6 Kvadrater. Akserne forbinde i denne Form Fladernes Midtpunkter, saa at hver Flade skærer en Akse og er parallel med de to andre. Akseforholdet er følgelig oo: 1: oo. Betegnelsen af Fladerne x O x. Ex.: Svovlkis, Stensalt, Flusspat. Rhombedodekaederet (Fig. 7) ogsaa kaldet Granatoederet (efter Mineralet Gra- nat) begrænses af 12 Rhomber (hvis Dia- metere forholde sig som 1: j/2). Hver Flade skærer to af Akserne i lige store Stykker, regnet fra Midtpunktet til Skæringspunk- terne og er parallel med den tredie Akse. Akseforholdet er følgelig oo: 1:1. Beteg- nelsen OC' O. Ex.: Granat. Disse Former kan forekomme: i Kom- bination, d. v. s. samtidig hos samme Fig. 4. Symmetriplanerne i det regulære System. Fig. 5. Oktaederet. Fig. 6. Terningen. Fig. 7. Rhombedodekaederet.