Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
400
Henvisninger
P. Schwahn: „Der Vesuvausbruch 1906.“ (Berlin 1906).
V. P. Anderson: „Vesuvius in fury.“ April 1906. (The Century).
Th. Thoroddsen: „Vulkaner og Jordskælv paa Island.“ (Kbhvn.
1907).
Side 137: °) O. T. Christensen: „Nogle Undersøgelser af de ved de vulkanske
Eftervirkninger paa Island udstrømmende Luftarter.« (Tidsskrift for
Fysik og Kemi. Kbhvn. 1889, S. 225—243).
— 142: ') Athanasii Kircheri e. soc.Jesu: „Mundus subterraneus in XII libros
digestus.“ (Amsterodami 1664). Findes bl. a. Steder ogsaa i et smukt
Eksemplar i Landbohøjskolens Bibliothek.
— 146: 8) Af Værker om Jordskælv er særlig benyttet:
R. Hoernes: „Erdbebenkunde.“ (Leipzig 1893).
- 191: 8) Sven Hedin: „En Færd gennem Asien 1893 — 1897.“ (Kbhvn. 1900,
1. Del, S. 177).
- 205: 10) E. Geinitz: Beträge z. Geol. Mecklenburgs I. 1879, S. 54. II. 1880,
S. 10. III. 1884, S. 4.
E. Geinitz: „Die Seen, Moore und Flusslaufe Mecklenburgs" 1886,
S. 2.
G. Berendt i Zeitschrift d. deut. geol. Gesellschaft. 1880 S. 2.
F. Wahnschaffe: „Die Ursachen d. Oberflächengestaltung des nordd.
Flachlandes.“ 2. Udg. 1901, S. 127.
— 206: n) F. Hansen: „Fram over Polhavet“ I. (Kr.a 1897, S. 120).
— 206: 12) K. Rørdam: „Danmarks geol. Undersøgelse" I. R. Nr. 1, S. 66.
1. R. Nr. 4, S. 96.
— 206: 13) N. V. Ussing: „Danmarks geol. Undersøgelse« 3. R. Nr. 2, S. 249.
— 222: 14) C. Ochsenius: „Die Bildung mächtiger mariner Kalkabsätze“ i
„Neues Jahrb. f. Mineral/ 1880, II. Bd., S. 53.
— 235: 15) Svante Arrhenius: „Världarnes Utveckling." (5. Uppl. Stockholm
1907, S. 34).
— 236: 10) Henri Moissan: I „Comptes rendus“ 122, S. 1462.
C. Viola: I „Neues Jahrb. f. Mineral.“ 1896 II, S. 334.
— 240: 17) Biogenetisk Grundlov først fremsat af E. Haeckel i 1866. Paa
det af mange yndede videnskabelige Frimurersprog var Lovens
Ordlyd omtrentlig: „Ontogenien er en Rekapitulation af Phyloge-
nien“, hvad der paa dansk kan oversættes ved: „Individets Udvik-
lingsgang er i korte Træk en Gentagelse af hele Slægtens Udvik-
lingshistorie. “ Den udtalte Læresætning har ved alle nyere Under-
søgelser saavel i geologisk som i biologisk Retning vist sig at holde
Stik. Men den maa som alle Regler, der gælder for levende Væ-
sener, ikke opfattes slavisk bogstavret som en matematisk Formel.
Der kan meget vel være Stadier af Slægtens Udvikling som det
vilde være upraktisk af Naturen at lade Individet gennemgaa i alle
Detailler. Saadanne Stadier kan derfor komme kun svagt eller rent
antydningsvis til Syne i det enkelte Individs Udvikling.
— 336: 18) C. W. Andrews: „On the Evolution of the Proboscidea.“ Philoso-
phical Transactions of the Royal Soc. of London. Serie B, Vol 196,
London 1904, S. 44 o. flg.
— 359: 19) Ch. Darwin: „A naturalist’s voyage round the world.“ Oktavud-
gaven. (London 1902, S. 132—133).