Geologi Og Jordbundslære 1 1910

32 Mineralogi III. Med en Hovedakse og 2 Biakser af forskellige Længder og med forskellige Skæringsvinkler. A. Rhombiske System. Hovedaksen staar vinkelret paa Biaksen; disse er ulige lange, men staar vinkelrette paa Fig. 34. Pyramiden. Fig. 35. Prismet og basisk Flade. hinanden. Ved Betragtningen af Formerne stilles Hovedaksen c lodret, den kor- teste Biakse bliver følgelig vand- ret og stilles paa langs ud mod Beskueren; den kaldes Langs- aksen (b), den længste Biakse bliver vandret paa tværs og kal- des Tv æ r a'k s e n (a). 3 Symmetri- planer hver gennem to afAkserne. Formerne ligne iøvrigt For- merne fra det tetragonaleSystem: Rhombisk Pyramide P. (Fig. 34). Afledede Pyramider stumpere eller spidsere, f. Ex. ^-P, 2P, 3P, i Al- mindelighed mP. Rhombisk Prisme ocP. Basisk Flade OP. (Fig. 35). Yderligere: Pyramider og Prismer af 2den Orden, hvis Flader faar Betegnelserne — (kort), — (lang), eftersom de er parallele med Tvær- aksen eller Langaksen. Fig. 36. Pyramiden af 2den Orden. Pyramide af 2den Orden (Fig. 36). Poo, Poo (tilsammen Poc). Optræder Poc eller Poo alene i en Form, kal- des de Domeflader (af latinsk domus: et Hus, da det ligner en Tagryg). Prisme af 2den Or- den (Fig. 37) analog med Pyramiden xPx, øcPoc. Optræder oePoo eller xPoc (eller OP) alene i en Form, kaldes de for Pina- Fig. 37. Prismet af 2den Orden, koid flader eller Tavleflader (det græske Ord pinakos = en Tavle). Forekommer OP, ocPoo, ocP^c sammen hos samme Krystalform eller Spalteform, faas en fuldstændig tærninglignende Form frem, hos hvilken man kun ad optisk Vej (Lysbrydningen) kan opdage den rhom- biske Karakter. Ex.: Anhydrit, Aragonit.