Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Mineralogi 35 Tavleflader ocPoo, 00P00, der er parallele indbyrdes og med Hoved- aksen og henholdsvis med den korte eller den lange Biakse. Desuden findes basisk Flade OP skærende Hovedaksen og parallel med Biaksernes Plan. Ogsaa i dette System findes en hemiedrisk Afdeling, den asymmetriske Afdeling, hvori et- hvert Spor af Symmetri mangler. I alle Systemer kan mellem Krystaller af sam- me Art og Stof fremkomme mærkelige lovbundne Sammenvoksninger, den saakaldte Tvillingdan- nelse. Sammenvoksningsfladen: Tvillingfladen svarer altid til en eller anden Krystalflade i paa- gældende System. Man kan skælne mellem Berøringstvillinger (Kontakttvillinger) og Gennemtrængningstvillinger ■(Penetrationstvillinger). I Fig. 41 er givet et Eks- empel paa en hyppigt forekommende Tvillingdan- Fig. 41. Gibskrystaller. (Tvillinger). nelse hos Gibs. Det er en Berøringstvilling, der kan tænkes frembragt ved Omdrejning (180°) af Krystallens Halvdel omkring en Akse lodret paa Tværfladen. Fig. 42. Flusspatkrystaller. (Tvillinger). I Fig. 42 er vist et Eksempel paa Gennemtrængningstvillinger, nemlig to Flusspatterninger, der krydsvis er sam- menvoksede saaledes, at Tvillingfladen er en Oktaederflade. Endnu maa vi ved Krystaller omtale et ejendommeligt Fænomen, hvorved et Mineral kan forekomme med et helt andet Minerals Udseende og ydre Form og endog tilsyneladende have det andet Minerals Gennemgange. Nærmere Un- dersøgelse viser dog, at der ikke i Virke- ligheden har fundet en Krystallisation Sted af paagældende Mineral, men -■at det kun optræder i laante Klæder. Denne Form at optræde paa menes .at være fremkommet ved en Pseudomorfose efter det oprindelige .Mineral, der er efterlignet i det ydre, og som utvivlsomt oprindelig har været tilstede i sin egen Form. Saaledes kan f. Ex. Brunjernsten -(FesOä, HaO) optræde som Pseudomorfose efter Jernspat (FeCOs), Kaolin {AhOs, 2SiOs, 2H2O), efter Orthoklas (AhOs, K2O, 6SiOs) m. m. I disse Tilfælde sidder hyppigt en Kærne af det oprindelige Mineral indenfor det senere tilkomne andet Mineral. Man maa derfor tænke sig, at For- 3*