Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

36 Mineralogi vitringsprodukterne udefra indad langsomt har indtaget det oprindelige Minerals Plads ved kemisk Omdannelse. Men det er langt fra altid mulig at forklare Pseudomorfose ved en simpel Forvitring. Krystalmaaling. Al Maaling af Krystallerne er Vinkelmaaling af Krystallernes Kantvinkler, og derefter følgende trigonometriske Bereg- ning af Akseforholdet i Krystallen. Vinkelmaalerne kaldes Gonio- metere, men den nærmere Beskrivelse af disse Apparaters forskellige Konstruktion og af Maalingernes Udførelse og Beregning maa henvises til Fysiken, Trigonometrien og Stereometrien. Efter at vi saaledes har omtalt Mineralernes almindelige Egenskaber og de Kendetegn, der kan benyttes ved deres Adskillelse, gaar vi over til at beskrive dem i det enkelte. Som allerede tidligere nævnt, kender man over 1000 forskellige Mineralarter, men vi vil i det efterfølgende nøjes med at stifte Bekendtskab med forholdsvis faa af disse. Det er dog ikke noget tilfældigt Udvalg af den store Mængde, der her er gjort, men de Mineraler, der bliver omhandlede, er væsentlig kun de Arter, der optræde som Bjergarter eller i Bjergarterne, altsaa i det store. Desuden medtages nogle andre Mineraler, som har systematisk Betydning eller er særlig vigtige i kemisk eller rent teknisk Henseende. Hvad Inddelingsprinciperne for Mineralerne angaa, kan man vælge helt forskellige Synspunkter at gaa ud fra. Ud fra et praktisk Synspunkt, som tillige har Historiens Hævd, kan man dele Mineralerne i: 1) Ædelsten: Gennemsigtige, klare Farver, stor Haardhed; benyt- tes som Smykkesten og til Slibemidler, f. Ex. Diamant, Rubin, Smaragd, Topas o. s. v. 2) Halvædelsten: Gennemsigtige, indtil gennemskinnende mere eller mindre klare Farver, ringere Haardhed. Benyttes som Smykkesten eller i Dekorationsøjemed. F. Ex.: Granat, Røgtopas, Ametyst, Turkis» Opal, Labrador, Amazonsten, Aventurin o. s. v. 3) Malme, som indbefatter baade de gediegne Metaller, der fore- kommer i Naturen, og de Forbindelser, hvori de findes, og hvoraf de udsmeltes. Kvarts, der indeholder gediegent Guld, maaske i helt usynlig smaa Partikler, kan saaledes kaldes for en Guldmalm, Blyglans (PbS) er en Blymalm og hyppigt ogsaa en Sølvmalm paa Grund af et lille Sølvindhold. Malmene, der har metallisk eller halvmetallisk Udseende» har fra gammel Tid i Reglen et Navn, der ender paa -glans, -kis„ -blende. F. Ex. Jernglans (FesOa), Kobberkis (CuFeSs), Zinkblende (ZnS).