Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Mineralogi 37 4) Saltarter, saasom Stensalt, Gibs, Aluner, Vitrioler m. fl. De er i Reglen mere eller mindre let opløselige i Vand og smager saltagtig, sammensnerpende eller blækagtig (metallisk). 5) Andre Mineraler. Naar de har gode Gennemgange, bære de fra gammel Tid hyppigt et Navn, der ender paa -spat, f. Ex. Kalkspat, Feldspat, Tungspat o. s. v. Ved denne Inddelingsmaade faar man et ret brugeligt Skema til praktisk Brug, men helt forskellige Stoffer — kemisk og mineralogisk set — kommer herved ind under samme Gruppe, og Slægtskabet mel- lem de forskellige Mineraler kommer slet ikke til Syne. Man har ogsaa undertiden forsøgt udelukkende at anvende kemiske Synspunkter ved Mineralernes Inddeling og samstillet dem i Grupper efter de Grundstoffer, de indeholder, paa samme Maade som man i Kemien under Svovl omtaler Svovlforbindelser, under Kalcium Kalk- forbindelser o. s. v. Denne Inddelingsmaade er dog fra et mineralogisk Synspunkt utilfredsstillende og tillige upraktisk, da den foranlediger idelige Gentagelser. Det samme Mineral maa efter dette Inddelings- princip omtales paa helt forskellige Steder. Tager vi f. Ex. den vigtigste Kobbermalm Kobberkis (CuFeSs), maatte den omtales baade under Svovl, Kobber og Jern. Eller hvis det f. Ex. drejede sig om det udbredte Mineral Dolo mit (CaCOs-j-MgCCh), vilde det blive at omtale under Kulstof, Ilt, Kalcium og Magnium o. s. fr. Ud af Mineralernes egen Naturbeskaffenhed er derimod fremkom- men en Inddelingsmaade, hvor hvert Mineral har sin nøje bestemte Plads, men hvor der tillige er taget fuldt Hensyn til Krystallografien og den kemiske Sammensætning. Inddelingsprincipet er iøvrigt ogsaa meget nær overensstemmende med den almindelige Systematik, der bruges i de andre naturhistoriske Videnskaber Zoologi og Botanik. Inddelingen er følgende:*) Mineralsystemet. 1ste Klasse: Grundstoffer. 1ste Orden: Metalloider. Kulstofgruppen (C). Svovlgruppen (S). Arsengruppen (As). *) Nogle Mineraloger, f. Ex. C. F. Naumann, giver Klasseinddelingen et betydeligt større Omfang end i efterfølgende Systematik, saa at f. Ex. alle Salte af iltholdige Syrer regnes ind under samme Klasse.