Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

42 Mineralogi Tetraeder, Terning og Rhombedodekaeder, saaledes at det oktaedriske Udseende er mest fremtrædende. Fire tydelige Gennemgange efter Oktaederet. H = 10, V = 3,52*), naar Diamanten er ren. Diamanten er enkeltbrydende med stærk Lysbrydning og kan efter at være belyst en Tidlang lyse i Mørke. Har Diamantglans og navnlig i sleben Tilstand prægtigt Farvespil. Farven er varierende, i Reglen farveløs og vandklar, men undertiden gullig, grønlig, blaalig, rødlig, men sjældnere mørkfarvet eller helt sort. Den leder ikke Elektriciteten, men bliver positiv elek- trisk ved Gnidning. Ved stærk Opvartning i Særdeleshed i Ilt forbrænder Diamant til Kulsyre. Bliver ikke angrebet af Syrer eller Alkalier, men iltes langsomt ved Behandling med Kaliumkromat og Svovlsyre. Findes hyppigst paa sekundært Lejested i Flodgrus og sedimentære Lag sam- men med andre Ædelsten i Ostindien, Borneo, Sumatra, Australien og Brasilien. I 1867 begyndte Udvindingen i Transvaal, hvor Diamanten forekommer særlig ved Kimberley, maaske paa primært Lejested i en blaalig, tufagtig, serpentinholdig Masse, Kimberlit, der synes at danne Eruptivgange i den omgivende Kvartsit. I Brasilien findes D. i en Sand- sten, Itacolumit, som i tynde Lag er bøjelig, men denne Fremkomst er sikkert sekundært Lejested. D. er fra Oldtiden skattet som Smykke- sten, men har desuden paa Grund af sin overordentlig store Haardhed megen teknisk Anvendelse. Diamants Haardhed (10) er saa stor, at det angives, at hvis f. Ex. en Safirkrystal (H 9) af en vis Størrelse kan slibes og poleres i Løbet af en Uge, vil det tage 52 Uger at slibe og polere en Diamant af samme Størrelse. D. benyttes til Stenskæring, Stenboring og Stenslibning i Ædelstenssliberierne og ved Fremstilling af „Gemmer". Desuden i det store til Diamantsave, Diamantdrejestaal og lignende Værktøj ved Bearbejdelsen af haarde Stenarter, saasom Granit og Porfyr. Desuden til Jordbor. Til saadan teknisk Anvendelse benyttedes tidligere mest de sorte Diamanter Carbonado, men nutil- dags er Begæret efter D. til teknisk Brug langt større end Produktionen af Carbonado, saa at man ogsaa benytter andre Diamanter, der har en eller anden Fejl, der gør dem mindre anvendelige til Smykkesten. Dia- manter til teknisk Brug er i Reglen 2—5 mm i Tværsnit. De er prak- tisk talt uopslidelige, men trykkes undertiden itu under Brugen og gaar derved tabt. Diamantens Vægt angives for de finere Sorteringer i Karat (1 Karat = 0,205 grm) en ældgammel Vægtenhed, svarende til en lille østerlandsk Bønnes Vægt. Værdien afhænger af Størrelsen, Gennemsigtigheden og Farvespillet („Vandet"), men i Særdeleshed for de store Diamanters Vedkommende af den rent tilfældige Tilstedeværelse af en eller anden *) I det efterfølgende bliver Haardhed betegnet ved H, Vægtfylde ved V.