Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Mineralogi 43 Rigmand, der kan ofre de i Millioner gaaende Summer, som forlanges for de største Diamanter. Den berømte Kemiker Moissan (f 1907) i Paris har fremstillet Dia- manter — dog kun i mikroskopisk smaa Krystaller — ved at opløse Kul i smeltet Jern og lade det udkrystallisere igen under stort Tryk. Diamant er ogsaa fundet i smaa Krystaller i Meteorjern, hvori det rimeligvis er opstaaet paa lignende Maade som ved Moissan’s Frem- stilling. Grafit kan forekomme krystalliseret hexagonalt i Blade, men fore- kommer i Reglen i tætte Masser (H 0,5—1, V 2,i—2,3). Farven er graa metalglinsende, Stoffet stærkt afsmittende. Er kemisk rent Kulstof, men indeholder dog oftest mekanisk indblandet Jernilte og jordagtige Uren- heder, der meget indfluerer paa Haardheden. Forbrændes til Kulsyre ved Opvarming i Luften, men har en høj Antændelsestemperatur. Med Salpetersyre og Kaliumklorat iltes G. til Grafitsyre. G. forekommer sjældent udkrystalliseret paa Gange, men i krystal- linsk Tilstand indsprængt i forskellige Bjergarter, saasom „Grafitgneis“ o. 1. I størst Masse findes det, hvor Kullag har været underkastet stærk Ophedning ved Overlejring eller Berøring med ildflydende vulkanske Bjergarter. Benyttes til Blyanter, Smøremiddel, Sværte og Maling samt blandet med ildfast Ler til Digler. Den reneste Grafit til Blyanter vandtes i sin Tid ved Borrowdale (Cumberland, England), yderligere i Bøhmen, paa Ceylon, i Sibirien, i Grønland o. fl. Std. Grafit forekommer ogsaa i Meteorsten. Antracit eller Glanskul er næsten kemisk rent amorft Kulstof i fast sammenhængende Tilstand. Indeholder kun faa Procent Askebestand- dele. H=l,5, V = 2,5. Glinsende sort Farve, tidt metallisk anløbet. Muslet Brud. Kan forekomme i smaa nyreformige Masser paa Gange sammen med Kvarts, Kalkspat, gediegent Sølv o. fl. Mineraler, men op- træder iøvrigt væsentlig som Bjergart ligesom Stenkul s. d. Svovl. Kan ved Sublimation i vulkanske Egne afsætte sig i monokline naaleformige Krystaller, men findes hyppigst udskilt i rhombiske Krystaller. H — 2, V = 2. Farven svovlgul, undertiden vandklare gule Krystaller med Diamantglans, men i Reglen i mere jordagtige finkry- stallinske eller tætte Masser blandet med Gibs, Cölestin o. a. Bestaar af Grundstoffet Svovl, men kan indeholde Svovlarsen, Selen og meka- nisk indesluttede Urenheder. Bliver stærkt elektrisk ved Gnidning. Smelter ved 108°, antændes i Luften ved henimod 300° og forbrænder