Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mineralogi
49
kendt i den klassiske Oldtid. Chalcedonen koges i Honning (eller Suk-
keropløsning) og behandles bagefter med „Vitriololje“ (conc. Svovlsyre),
hvorved Sukkeret brankes. Kiselskifer, lydisk Sten eller Prober-
sten er en overordentlig finkornet, sedimentær Kvartsskifer med sort
Farve paa Grund af et ringe Bitumenindhold*). Den benyttes af Guld-
smede til „Probering“, d. v. s. foreløbig Bestemmelse af Guld-Sølvlege-
ringers „Lødighed". Ved at tegne en Streg paa Proberstenen med Me-
tallet, der skal undersøges, og ved at sammenligne Stregen med Streger
af „Probernaale“ af bekendt Sammensætning eventuelt efter Behandling
med Skedevand, faas en ret skarp Bestemmelse af Legeringens om-
trentlige Sammensætning.
Opal er amorf, vandholdig Kiselsyre. (Opal hører altsaa slet ikke
til Kvartsgruppen, men behandles af praktiske Hensyn her). Kan inde-
holde indtil 13% kemisk bd. Vand. H = 5,5—6,5, V = c. 2. Forekommer
nyreformig eller drypstenformig udskilt i Hulrum, men findes hyppigst
som Udfyldninger af Sprækker i forskellige Bjergarter eller som Fyld-
materiale i Hullerne i „Mandelsten". Man skælner mellem Ædel Opal
med blaalig-grønlig-hvidt mælket Skær (som Absint i Vand) med en
indre Glød, der træder endnu stærkere rødlig luende, næsten mystisk
frem i Ildopal, men ikke er saa stærk i den almindelige Opal, og
hos Hydrophan, der har mistet sit meste Vand, først kommer frem,
naar den er bleven vandmættet ved at henligge i nogen Tid i Vand.
Farvespillet er et optisk Fænomen og kan med noget Held efterlignes
i „opaliserende“ Vædsker eller Glasflusser, der indeholder overordentlig
fintfordelte amorfe eller mikrokrystallinske faste Stoffer paa Grænse-
stadiet mellem Opløsning og Opslemning.
Kvartsgruppens Mineraler har en meget stor Anvendelse i det prak-
tiske Liv. Flintens Brug i Stenalderen er allerede omtalt. Paa lignende
Maade er Bjergkrystal, Jaspis og Chalcedon blevet anvendt. Senere fik
navnlig Flint en betydelig Anvendelse som Fyrsten og frem for alt
som Bøssesten, hvortil den endnu benyttes mange Steder i Afrika og
Asien. Ogsaa i den Henseende har Flint haft en meget stor kulturel
Betydning. De fleste Sejre, den hvide Mand har vundet over de kulørte
Racer (Englænderne over Indierne, Boerne over Negrene, Yankeerne
over Indianerne osv.) skyldes blandt andet den heldige (?) Anvendelse
af Flint til Bøssesten. De smukt farvede Kvartsvarieter benyttes som
Smykkesten og i Dekorationsøjemed. Bjergkrystal slibes til Linser i op-
tiske Instrumenter paa Grund af dens særegne Lysbrydning. „Brændt"
*) Bitumen er organiske Forbindelser, bestaaende hovedsagelig af højere
Kulbrinter, nærmest lignende Beg. Bitumen gennemtrænges eller er opløst i
mange Stenarter, der i saa Fald siges at være bituminøse.
4