Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

50 Mineralogi og pulveriseret Flint og Kvarts bruges i Porcellæn- og Fajancefabrika- tionen. Flint bruges til „Vandglas" til Sæbeforfalskning. „Kugleflint“, d. v. s. runde Flintknolde, der opsamles paa Strandbredden flere Steder i Danmark, har faaet en stor Anvendelse til „ KuglemøllerKvarts for- mes til „Dinassten“ af betydelig Ildfasthed m. m. Opal benyttes som Smykkesten, skønt der til den fra gammel Tid knytter sig en vis Overtro, der endnu lever sit skjulte Liv. TinstengTuppen. Herunder er indbefattet en Række Syreanhydrider af Formel RO2 II IV II VI eller rigtigere Salte RO, RO3 (R = Sn, Fe, Zr, Mn. R = Sn, Si, Ti, Mn), med stor Haardhed; alle krystalliserer tetragonalt særlig i Former P, ocP, meget hyppig i Tvillinger. «Det vigtigste Mineral af denne Gruppe er: Tinsten. H = 7,V —7. Kan være farveløs, men er i Reglen mørktfarvet paa Grund af et ringe Jernindhold. Sammensætningen er iøvrigt SnOa eller SnO, SnOs. Findes krystalliseret paa Gange i Cornwall og Devonshire, i Bøhmen og Galizien, men den langt overvejende Del af Tin vindes af „Vasketin“, d. v. s. Tinsten som Sand paa sekundært Lejested i alluviale sedi- mentære Sandlag paa Malakkahalvøen, paa visse Fig. 49. Tinstenkrystaller, af Sundaøerne, samt i Australien og Tasmanien. (Tvillinger). Tinsten er den eneste Tinmalm, der kendes. Isomorf med Tinsten er: Rutil. H = 6,5, V — 4,3. (TiO, TiOs) kan være farveløs, men er i Reglen i tynde Stykker rød, i tykkere Stykker rødbrun indtil næsten sortfarvet. Zirkon. H = 7,5, V = 4,5. (ZrO, SiOs). Kan være farveløs og benyttes som Ædelsten, de rødlige vandklare Varieteter er ogsaa højt skattede og kaldes Hya- cint. Alm. Zirkon er brunlig og urent farvet og forekommer som accessorisk Bestanddel*) i mange Bjergarter. Z. som Ædelsten findes væsentlig kun paa sekundært Lejested i Ural, paa Ceylon, i Brasilien m. fl. St. Pol i anit. H = 6,5, V = 4,8. (MnO, MnOa). Staalgraa Farve, Metalglans. Langt blødere (H — 2), men af lignende Udseende er Manganmalmen Pyrolusit (MnCh), rimeligvis virkelig Manganoverilte, medens Polianiten er Mangano-Man- ganat (Mangansurt Manganforilte). Kaldes ogsaa „Brunsten" og har stor teknisk Anvendelse. *) Accessoriske Bestanddele i Bjergarter kaldes de Mineraler, som kan være tilstede men ogsaa kan mangle, uden at Bjergarten væsentlig skifter Karakter af den Grund.