Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Mineralogi 53 ved 0°). Haardheden stiger noget ved stærkere Afkøling, men langtfra saa meget som tidligere antaget. Is er i Reglen renere end det Vand, hvoraf den er opstaaet, saa at Saltvandsis er mindre saltholdig end Saltvand. 2den Orden: Hydroxyder. Opal (SiOs, HsO) er allerede omtalt Side 49. Brun jernsten kan forekomme krystalliseret (rhombisk) og kaldes i saa Fald Goethit (FesOs, HsO eller FeO, OH), men forekommer i Reglen i drypstenformige eller nyreformige Masser. Overfladen af saa- danne Masser er tidt glinsende sort. Stregen er brun. Desuden findes i Naturen andre Jerntveiltehydrater (FeaOsHaO, FeaOs l-|HaO, FeaOsSHaO, FeaOsSHsO) under Form Myremalm, Sømalm, Jernokker m. fl., ligesom •ogsaa Brunjernsten danner Bindemidlet for flere sedimentære Bjerg- arter (Limonitsandsten). Manganit kryst, rhomb. isomorf med Goethit. H — 3,5, V —4,s. Sammen- sætning MmChHaO (eller MnO, HO). Staalgraa Farve, brun Streg. Er vigtig som .Manganmalm og til teknisk Brug. Sassolin eller Borsyre kryst, triklin. H = 1, V = l,s. Bestaar af B2O3, 3HaO (eller B(OHs)). Findes dels opløst i Kildevand i varme Kilder, dels ud- krystalliseret i Omgivelserne af saadanne, ogsaa som Sublimationsprodukt ved Vulkaner. Har praktisk Betydning som Materiale til Fremstilling af Borsyre og Borax, desuden stor teoretisk Interesse, da Sassolin sandsynligvis er opstaaet at Bornitrid BN, der som Dampe er fremkommet ffa Jordens Indre. Ved Vand- damp giver BN, Ammoniak og Borsyre BN + 3HaO = B(OH)s + NHs. Det er den eneste Kvælstofforbindelse af ren uorganisk Art, der fore- kommer i Naturen. 3die Klasse: Sulfider. 1ste Orden: Enkeltsulfider. Man kan her opstille flere isomorfe Rækker, der i teoretisk Henseende har stor Interesse. Der kan anføres: Regulær. Rhombisk. Ag-iS Sølvglans AgaS, CuaS Jalpait “CuäS kunstig dannet. AgaSe Aguilarit AgsTe Tellursølv CusS, PbS Cuproplumbit PbS Blyglans PbSe Selenbly PbTe Tellurbly l Sølvkobberglans CuaS J C112S Kobberglans AgSb Antimonsølv