Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 438 Forrige Næste
60 Mineralogi pigst i graalige krystallinske Masser. Findes som Bjergart i mægtige Lag i Saltlagene fx. ved Stassfurt, ved Berchtesgaden (i Tyrol) o. m. a. Std. Ved at optage Vand omdannes A. til Gibs og svulmer betydelig op, og kan herved foraarsage farlige Skred og Forskydninger i Bjergværker og ved Tunnelforetagender. Tungspat eller Baryt BaSOi. H = 3,5, V = 4,6. Forekommer smukt krystalliseret mest i tavleformige Krystaller, med varierende hyppigst gullig Farve. Er et almindeligt Gangmineral. Findes ogsaa som straalede eller tætte Knolde udskilt i sedimentære Bjergarter. Benyttes til Fremstilling af Bariumsalte. Cölestin SrSOi. H = 3,5, V = 4. Forekommer jævnlig i stæng- lede farveløse, hvide eller himmelblaa (heraf Navnet) Krystaller. Findes i Hulrum i Mergelarter og Kalkstene, paa Gange, samt udkrystalliseret sammen med Svovl og Gibs i vulkanske Egne særlig paa Sicilien. Be- nyttes til Fremstilling af Strontiumsalte. Anglesit PbSOi. H — 3, V — 6,2. Findes som hvide Krystaller sammen med Blyglans paa Gange og er opstaaet af dette Mineral ved Iltning. 2den Orden: Vandholdige Sulfater. Vitriolgruppen. II II Salte af Sammensætningen RSOi-f-VHaO eller RSOi + SHaO kan findes ud- krystalliserede i Grubevand og paa andre Steder, opstaaede ved Iltning af de tilsvarende Sulfider. Ved Kunst kan man fremstille isoforme Blandinger af 11 disse Salte. Saltene RSOi-j-TFLO er isodimorf, d. v. s. findes i to Rækker (Familier) af samme Sammensætning, hvoraf den ene Række krystalliserer rhom- bisk (Type Bittersalt MgSOi-j-^HaO), den anden Række monoklinisk (Type II Jernvitriol FeSO4-|-7H2O), og desuden Rækken RSOi-^^HaO, der krystalliserer 11 triklinisk (Type Kobbervitriol CuSOi-j-SH-iO). R kan være Mg, Fe, Cu, Co, Ni, Mn, Zn samt Blandinger af disse Stoffer. Nogle af dem bærer fra gammel Tid særlige Navne saasom: Bittersalt (MgSOi-j-THaO), Grøn Vitriol ell. Jernvitriol (FeSOi-j-THaO), Blaa Vitriol ell. Kobbervitriol (CuSOi + SHuO), Rød Vitriol (MnSO4-|-7H2O), Hvid Vitriol ell. Zinkvitriol (ZnSOi + THaO). Alungruppen. ni i in Salte af Sammensætningen Ra(SO4)3, R2SO4-I-24H2O, hvor R = Al, Fe, Mn, I Cr og R = K, Li, Rb, Cs, NH< (samt Aminer m. fl.), dannes ved Kunst med større eller mindre Lethed og krystalliserer regulært i O, OCOoo o. fl. Former. Hører til nogle af de smukkest krystalliserende Salte og danner let isomorfe Blandinger. Alun Ah(SO4)s K2SO4 + 24H2O kan forekomme i Naturen som Ud- ludningsprodukt af visse vulkanske Stenarter.