Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Mineralogi 61 Forskellige vandholdige Sulfater. Gibs kryst, monoklinisk, med en tydelig Gennemgang efter Sym- metriplanet (gennem Hovedaksen og den skæve Biakse). Tvillingdan- nelse er almindelig (se Fig. 41, Side 35). H = 2, V = 2. Sammensæt- ningen CaSCk-|- 2HaO. Krystallerne kan være farveløse, glasklare og kaldes i saa Fald Mari en gi as. En tæt finkornet hvid Varietet kaldes Alabast og benyttes til Billedskærerbrug. Alm. Gibs er hvidgraa og forekommer i store Lag hyppig sammen med Stensalt. Benyttes til Frem- stilling af „brændt Gibs“. I Danmark findes Gibskrystaller udskilt i „pla- stisk Ler“ og „Alunjord“ fra Tertiærformationens Lag. Glaubersalt NazSO*-)-IOH2O kryst, monoklinisk i farveløse Krystaller. H —1,5, V—1,5. Kan findes i Saltlag og udkrystalliseret af Grubevand samt ved Saltsøer i ørkenagtige Egne. Kieserit MgSCh-j-HaO. H = 3, V = 2,s findes i Reglen graalige tætte eller finkrystallinske Masser i Saltlagene. Kainit MnSCh, KCI + 3H2O. H = 2, V — 2,i. Krystalliserer monoklinisk, men findes hyppigst i graa eller rødlige Masser i Saltlagene. Er vigtig som Kaligødning. 7de Klasse: Nitrater. Chilisalpeter NaNOs krystalliserer hexagonalt rhomboedrisk, til- syneladende isomorf med Kalkspat (CaCOs), med Gennemgang som Kalkspat. H-—1,5, V = 2,i. Forekommer sjældent rent i Naturen, men blandet med Stensalt og indeholdende smaa Mængder af Jodider, Jod- ater og Perklorater. De største Forekomster er langs med Sydamerikas Vestkyst. Efter Omkrystallisation, hvorved Salpetermængden stiger til ca. 95 %, forsendes Saltet og benyttes som Kvælstofgødning, til Frem- stilling af Kalisalpeter og til Salpetersyre. Kalisalpeter ell. ostindisk (ungarsk) Salpeter KNOa krystalliserer rhombisk isomorft med Aragonit (CaCOs). H =- 2, V = 2. Findes ud- blomstret i Huler og paa Jorden i tørre Egne. Ungarn, Aragonien, Al- gier, Ostindien. Kalksalpeter (Nitrocalcit) Ca(NOs)2 og Magnesiasalpeter (Ni- tromagnesit) Mg(NOs)2 kan findes i Salpeterlagene i Chile samt ud- blomstret af Jorden paa lignende Maade som Kalisalpeter. Disse Stoffer spiller som Mineraler ingen Rolle, men desto større er deres Betydning i Agerjorden. Vistnok alle i Naturen forekommende Nitrater skyldes for- raadnende organiske Stoffer, i sidste Linie Ammoniak, deres Oprindelse. Om de Processer, der herved foregaar, maa henvises til Jordbundslæren. 8de Klasse: Fosfater. Apatitgruppen. Apatit krystalliserer hexagonalt OP, P, ocP m. fl. Former. H = 5, V = 3,2. Sammensætningen er RöR(RCU)3 i Almindelighed for en hel