Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
Mineralogi
ii i
Gruppe Stoffer isomorf med den egentlige Apatit, hvor R = Ca, R = F,
V II
R = P, altsaa Ca5F(POj)3, men hvori iøvrigt R kan være Ca, Mg, Fe, Pb.
R = F, Cl, (OH). R = P, As, Vd. Apatit kan forekomme i farveløse,
glasklare Krystaller, men er i Reglen uigennemsigtig blaagrøn, gullig
eller graalig. Findes krystalliseret paa Malmgange, desuden i store Kry-
staller og krystallinske Masser i Pegmatit. I mikroskopisk smaa Kry-
staller findes Apatitnaale udskilt i mange krystallinske Bjergarter. Fos-
forit er tætte Masser omtrent af samme Sammensætning som Apatit,
men i de fleste Tilfælde hidrørende fra Organismer, undertiden tydelig
bærende organiseret Form, saasom Koprolit, fossile Excrementer af
forskellige Saurier. Saavel Apatit som Fosforit og Koprolit er i agrono-
misk Henseende overordentlig vigtige Stoffer: Raafosfat, der dels lige-
frem i pulveriseret Tilstand, dels efter Behandling med Svovlsyre som
Superfosfat tjener til Gødning paa Grund af Fosforsyreindholdet.
I Grønsandstenen paa Bornholm findes Fosforitknolde af organisk Oprindelse
udskilt i et særligt Lag.
Vivian i t eller Bl aa jord kan findes krystalliseret, men er hyppigst jord-
agtig. Farven er i ren uforvitret Tilstand hvid, men Stoffet bliver ved Iltning
i Luften først ultramarinblaat, senere gult eller brunt. Sammensætningen er
Ferrofosfat Fes(PO4)2-|-8H2O, men bliver ved Iltning til basiske Ferrifosfater.
Findes jævnlig som Lag i Tørv i Moser og sumpede Levninger.
Struvit Mg (NHi)PO4-|-6H2O findes som smukke rhombiske Krystaller
undertiden af flere Tommers Størrelse, glasklare med honninggul Farve i Dynd-
lag og lignende Steder, hvor der har været ophobet forraadnende organiske
Stoffer (Møddinger, Kirkegaarde). Fandtes i Dyndet ved Bygningen af Pillerne til
Limfjordsbroen.
9de Klasse: Silikater.
De herunder anførte Mineraler gør ikke Fordring paa at være Repræsen-
tanter paa de komplicerede Systemer, der kan opstilles m. H. t. Silikaternes
Sammensætning. Det er derimod udvalgte Mineraler, der har stor Betydning
ved Bjergartsdannelsen.
Enkeltsilikater.
Oli vin kryst, rhombisk. H = 6,5, V = 3,3. Bestaar af en omtrent
ligelig Blanding af MgaSiOi og FeaSiCU. Forekommer om end sjældnere
krystalliseret paa Gange i olivengrønne gennemsigtige Krystaller, ogsaa
som rullede Stykker paa sekundært Lejested. De smukkeste Exemplarer
kan benyttes som Smykkesten og kaldes Chrysolit. O. findes som Be-
standdel i mange eruptive Bjergarter og danner ogsaa selvstændige
Bjergarter af krystallinsk Beskaffenhed under Navn Oli vinsten f. Ex.
i Norge og i Grønland.