Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 73 V. Æoliske Dannelser. Flyvesand. Løss. Vulkansk Støv. VI. Kosmiske Aflejringer. Meteorsten. Meteorstøv. Efter denne Oversigt over de forskellige i Naturen forekommende Bjergarter vil vi gaa nærmere ind paa Beskrivelsen af de vigtigste Led indenfor de forskellige Grupper. I. Eruptive Stenarter. Disse Stenarter er opstaaede ved, at en smeltet Masse, en saakaldet Magma er brudt frem fra Jordens Indre. Ved de i geologisk set ældre Tid dannede erupt. Stenarter er det ikke altid mulig at iagttage den Spalte eller Aabning, hvorfra disse Stenarter er flydt ud i ildflydende Tilstand; disse Sten’arter kaldes plutoniske. De i geologisk set nyere Tid frembrudte Stenarter kan derimod ofte ses at være fremkommet fra en Spalte eller Krateraabning; de kaldes derfor vulkanske, men Grænsen mellem disse Afdelinger er ikke skarp. Stenarternes Beskaffenhed har rettet sig efter den relative Mængde af de forskellige kemiske Forbindelser, der forekom i Magma’en, altsaa efter dennes kvalitative og kvantitative kemiske Sammensætning, men desuden efter den større eller mindre Hastighed, hvorved Magma’en stivnede (Afkølingens Hurtighed), og endelig efter det større eller mindre Tryk (d. v. s. Dybden under Overfladen), den ildflydende Magma var udsat for under Afkølingen. Disse Forhold mener man har afsat deres Mærker i Stenarternes Struktur. Denne kan være: Krystallinsk kornet. Stenarten udgøres af en jævn Sammenblan- ding af de forskellige Mineraler, hvoraf den er opstaaet, i større eller mindre Krystaller indvoksede i hinanden, saa at de danner en fast sam- menhængende Sten. Man kan efter de enkelte Krystalkorns Størrelse skælne mellem grovkornede, middelkornede og finkornede Stenarter. Paa Grund af forskellige Omstændigheder mener man at kunne slutte, at i en smeltet Magma har de under højt Tryk tilstedeværende Vand- dampe en ikke ringe Indflydelse paa, at Massen under det høje Tryk og den langsomme Afkøling bliver storkrystallinsk som Granit. Saa- danne Temperatur- og Trykforhold findes i den underste Del af en