Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Petrografi 75 2) De mørktfarvede Silikater, d. v. s. Hornblende, Augit, Mag- nesiaglimmer, Olivin m. fl. Det er altsaa Silikater af Aluminium, Jern (Ferro og Ferri), Calcium og Magnium. Hertil slutter sig hos Granitgruppens Stenarter Kvarts, medens de andre Grupper er væsentlig kvartsfri, desuden findes mere tilfældige — saakaldte accessoriske — Bestanddele, saasom Magnetjernsten, Jern- glimmer, Titanjernsten, Grafit m. fl. De optræder dog i visse Stenarter i saa stor Mængde, at de giver Stenarterne et Særpræg, saa at de ogsaa faar særegne Betegnelser. Ikke sjældent findes Apatit, Rutil, Zirkon og Tinsten (sjældnere) i mikroskopisk smaa Krystaller indsprængte i de eruptive Stenarter. Undertiden fremtræder ogsaa disse Mineraler tydelig for Øjet, f. Eks. i Zirkonsyenit. Efter den mineralogisk-kemiske Sammensætning kan de eruptive Stenarter deles i flere Grupper, hvoraf følgende er de vigtigste: Granitgruppen. Indeholder 78%—65% Kiselsyre og kaldes derfor sure Sten- arter. De indeholder altid Kvarts og Kalifeldspat og i Reglen Glimmer. Gruppen indbefatter baade Dybdebjergarter, Porfyrer og Overfladebjerg- arter. Følgende kan fremhæves: A. Graniterne kornet-kryst. St. i Reglen af rødlig eller graalig Farve. Nogle Graniter er dog smukt mørkerøde og benyttes i slebet Tilstand i finere Dekorationsøjemed. V = 2,6—2,7. Bestaar af Kvarts, Kalifeldspat med mere eller mindre indblandede Mængder af Natron- og Kalkfeldspat samt Glimmer. Er udprægede Dybdeb. med kornet-kryst. Strukt. Kornstørrelsen kan være meget forskellig. Baade grovkornet, mellemkornet og finkornet Gr. benyttes til Bygningsbrug. Den finkornede er i Reglen mere vejrbestandig end den grovk.; men Holdbarheden og Modstandsevnen mod Tryk er meget forskellig hos de forsk. Granit- arter. Gr. optræder baade i store Masser — Massiver — og som Gang- granit paa Gange væsentlig i ældre Stenarter (Gneis, kryst. Skifere). Sten- arterne i Massiverne har i Reglen visse udprægede Kløvningsret- ninger, som er Sammentrækningsfænomener og ikke har noget at gøre med de enkelte Mineralers Gennemgange. Det er vigtigt for Stenhuggere og Arkitekter for Brydningens, Tilhugningens og Anbringelsens Skyld at kende Kløvningsplanernes Retning i den Sten, de anvender. Ofte er Gr. kvaderformigt forkløftet med 3 paa hinanden omtrent vinkelrette Kløvningsplaner. Altfor vidtgaaende Forkløftning er skadelig for Gr.’s Anvendelse, da den forhindrer Brydningen af større Stykker. I Granit- massiver er Massen ofte tilsyneladende noget lagdelt, saa at Glimmer- bladene i den er ordnede i omtrent parallele noget bølgeformige Lag.