Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi 77 I Kvartsporfyrerne er Strøkornene Kvarts, hyppigt i noget af- rundede Former. En typisk „Ledeblok“ i danske Morænedannelser er den finske Rødøkvartsporfyr med rød Grundmasse og c. 2 mm store af- rundede blaalige Kvartskorn. I Feldspatporfyrerne er Strøkornene Feldspat i Reglen Ortho- klas. Flere af de bekendte P. fra Elfdalen er af denne Art. Porfyrer har fra Oldtiden været højt skattede og benyttede til slebne Stensager: Vaser, Bordplader, Søjler m. m. paa Grund af deres smukke Udseende. De er nogle af de haardeste Stenarter at behandle paa Grund af Kvartsindholdet. C. Liparit (Rhyolit) bestaar af de samme Mineraler i samme ind- byrdes Forhold som Granit, men er Overfladebjergarter af vulkansk Oprindelse. I den finkrystallinske Grundmasse kan der være udskilt smaa Feldspat- og Kvartskrystaller. Farven er i Reglen lys. Liparitobsidian har glasagtig Struktur, muslet Brud, sort Farve. I den glasagtige Grundmasse findes mikroskopiske Krystaller, Luft- og Vædskeindeslutninger i rigelig Mængde. Liparitpimpsten er skumformig opblæret Obsidian. Paa Grund af Blærerummene er Stenens Vægtfylde mindre end Vand og kan føres lange Veje rundt med Havstrømmene. De forskellige Liparitarter findes almindelig paa Island, i Italien (Lipari), Nordamerika, New Zealand m. fl. St. Syenitgruppen. Indeholder 65%-—55% Kiselsyre. De bestaar væsentlig af Kali- feldspat og Hornblende, hvorimellem der dog kan være indblandet noget Natronfeldspat og Augit. Kvarts findes ikke, eller i alt Fald kun som accessorisk Bestanddel. Sy en i t er en Dybdebjergart af kornet krystallinsk Beskaffenhed. Farven er vekslende ligesom Graniternes. Allerede Plinius omtaler denne Stenart, som blev brudt ved Syene (Assuan) paa Grænsen mel- lem Nubien og Ægypten. S. anvendes ligesom Graniten men er meget lettere at behandle med Stenhuggerværktøj paa Grund af Kvartsmange- len. Varieteter af Syenit er: Hornblendesyenit. Forekommer hyppigt sammen med Granit i store fladeformige og kuppelformige Masser. Optræder ogsaa gangformig. Sokkelstenene til flere af Busterne paa Frue Plads i København er huggede af en rødbrun S. „Nordmarkit“ (med enkelte Kvartskorn), der brydes i „Nord- marken" N. f. Kristiania. Augitsyenit eller Laurvikit med Augit og stærkt labradoriserende Kalifeldspat forekommer ved Laurvik i Kristianiafjorden og benyttes meget til Bygningsbrug og Gravmonumenter i poleret Tilstand.