Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi
Forfatter: K. Rørdam
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sider: 414
UDK: 55 (48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Petrografi
77
I Kvartsporfyrerne er Strøkornene Kvarts, hyppigt i noget af-
rundede Former. En typisk „Ledeblok“ i danske Morænedannelser er
den finske Rødøkvartsporfyr med rød Grundmasse og c. 2 mm store af-
rundede blaalige Kvartskorn.
I Feldspatporfyrerne er Strøkornene Feldspat i Reglen Ortho-
klas. Flere af de bekendte P. fra Elfdalen er af denne Art.
Porfyrer har fra Oldtiden været højt skattede og benyttede til slebne
Stensager: Vaser, Bordplader, Søjler m. m. paa Grund af deres smukke
Udseende. De er nogle af de haardeste Stenarter at behandle paa Grund
af Kvartsindholdet.
C. Liparit (Rhyolit) bestaar af de samme Mineraler i samme ind-
byrdes Forhold som Granit, men er Overfladebjergarter af vulkansk
Oprindelse. I den finkrystallinske Grundmasse kan der være udskilt
smaa Feldspat- og Kvartskrystaller. Farven er i Reglen lys.
Liparitobsidian har glasagtig Struktur, muslet Brud, sort Farve.
I den glasagtige Grundmasse findes mikroskopiske Krystaller, Luft- og
Vædskeindeslutninger i rigelig Mængde.
Liparitpimpsten er skumformig opblæret Obsidian. Paa Grund af
Blærerummene er Stenens Vægtfylde mindre end Vand og kan føres
lange Veje rundt med Havstrømmene.
De forskellige Liparitarter findes almindelig paa Island, i Italien
(Lipari), Nordamerika, New Zealand m. fl. St.
Syenitgruppen.
Indeholder 65%-—55% Kiselsyre. De bestaar væsentlig af Kali-
feldspat og Hornblende, hvorimellem der dog kan være indblandet noget
Natronfeldspat og Augit. Kvarts findes ikke, eller i alt Fald kun som
accessorisk Bestanddel.
Sy en i t er en Dybdebjergart af kornet krystallinsk Beskaffenhed.
Farven er vekslende ligesom Graniternes. Allerede Plinius omtaler
denne Stenart, som blev brudt ved Syene (Assuan) paa Grænsen mel-
lem Nubien og Ægypten. S. anvendes ligesom Graniten men er meget
lettere at behandle med Stenhuggerværktøj paa Grund af Kvartsmange-
len. Varieteter af Syenit er:
Hornblendesyenit. Forekommer hyppigt sammen med Granit i
store fladeformige og kuppelformige Masser. Optræder ogsaa gangformig.
Sokkelstenene til flere af Busterne paa Frue Plads i København er huggede
af en rødbrun S. „Nordmarkit“ (med enkelte Kvartskorn), der brydes i „Nord-
marken" N. f. Kristiania.
Augitsyenit eller Laurvikit med Augit og stærkt labradoriserende
Kalifeldspat forekommer ved Laurvik i Kristianiafjorden og benyttes
meget til Bygningsbrug og Gravmonumenter i poleret Tilstand.