Geologi Og Jordbundslære
Første bind: Den Almindelige Geologi

Petrografi Findes anvendt mange Steder i Udlandet. I København paa Hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv som polerede Plader. Som svære Søjler paa Hjørnet af Frederiksberggade og GI. Torv m. fl. St. Zirkonsyenit er ogsaa væsentlig en Augitsyenit med centimeter- lange brune Zirkonkrystaller som en ret jævnlig forekommende acces- sorisk Indblanding. Findes ved Frederiksværn i Kristianiafjorden og som „Ledeblok“ i den ældre Istids Moræner i Danmark. Biotitsyenit indeholderMagnesiaglimmer(sortGI.) og lysOrthoklas. Rhombeporfyr er en Syenitporfyr (Overfladebjergart) med en i frisk Tilstand mørkfarvet tæt Grundmasse (mikrokrystallinsk Augit -|- Feldspat), i hvilken der er udkrystalliseret centi- meterstore Orthoklaskrystaller. Forekommer faststaa- ende omkring Kristianiafjorden. Er en af de vigtigste „ Ledeblokke “ i den ældre Istids Moræner i Danmark. Flere af Dalarnes Porfyrer, der er udbredte over et Omraade af over 5000 Kvadratkilometer mellem Vermland og Herjedalen i Sverig, hører til Syenit- mium UQpvi i y i. «> (710 naturlig Størr.). porfyrernes Gruppe, medens andre, som tidligere om- talt, er Feldsitporfyrer. Overfladebjergarter af vul- kansk Oprindelse af samme mineralogiske og kemiske Sammensætning som Syeniterne er: Trakyter. De har tæt Grundmasse, der ofte er opblæret. Sortegraa, graa eller brunlig Farve. Feldspaten er oftest Sanidin. Paa Grund af Blærehullerne har Trakyt ofte en ejendommelig ru Beskaffenhed paa Brudfladerne, hvad der har givet Anledning til Navnet*) „Rhinske Møllestender benyttedes meget i danske Møller, før man kendte til „Kunststen", bestaar af Trakyt, de stammer fra tertiære Lavalag i Egnen ved Koblenz og Andernach (Tyskland). Der forekommer ogsaa trakytisk Lava, Obsidian og Pimpsten mange Steder i vulkanske Egne, f. Ex. i Italien ved Toscana, paa Ischia o. fl. St. Dioritgruppen. Indeholder 60%—50% Kiselsyre. De bestaar af Plagioklaser og Hornblende, desuden ikke sjælden Augit og undertiden lidt Kvarts og Glimmer. Navnet tyder hen paa, at de enkelte Mineraler i Reglen er til Stede i saa store Krystaller, at man kan skælne dem fra hinanden**) og i alt Fald med svag Forstørrelse se Plagioklasens Tvillingstribning paa den ene Spalteflade. D. er i Reglen Gangbjergarter. Tæt Diorit har mørk Farve og mikrokrystallinsk Grundmasse. *) Trakyt af det græske trachys — ujævn. **) Diorit af det græske = at se tydelig.