Geologi Og Jordbundslære 1 1910

Petrografi 79 Kaldes i Praksis „sort Granit", da den i slebet Tilstand er kulsort. Den benyttes meget til Bygningsbrug og særlig til Gravmonumenter. Brydes mange Steder i Sverig særlig omkring Søen Imelen i Nærheden af Kristiansstad; ogsaa i Finland. Ses paa alle Kirkegaarde i Danmark. Dioritporfyr eller Porfyrit har grønlig Grundmasse med Feld- spat-Grønkorn. Nogle af Dalarnes Porfyrer hører herhen. Flere Steder i Tyrol brydes smukke Porfyriter, der anvendes i Dekorationsøjemed. Fig. 55. Dioritbrud i Småland (efter Fot. af Forf.). Til Dioriterne svarer blandt vulkanske Stenarter: An de sit. Den berømte Geolog Leopold v. Buch betegnede under dette Navn de uhyre udstrakte vulkanske Masser, som udgøre en Del af Andesbjergene. Farven er i Reglen brungraa. Mange andre Lavaer hører til Andesiterne. Sydamerika, Mexiko, Azorerne, Java o. fl. St. Gabbro- og1 Diabasgruppen. Indeholder 52 %—42% Kiselsyre. Bestaar i Reglen af Plagioklaser og Augit. I Hovedsagen er det Gangbjergarter. Gabbro*) er en udpræget Dybdebjergart af mørk Farve. Den be- staar af Anortit (eller Labrador) og Augit, særlig af en ejendommelig gulgrøn bladet Form, der kaldes Diallag. Olivin forekommer jævnlig indsprængt i Bjergarten. Gabbro danner Gange og Indlag i ældre Sten- arter (Gneis og Granitmassiver). Til Gabbrogange er ofte knyttet Malm- *) Navnet er et italiensk Dialektnavn for en Stenart i Nærheden af Florents.