Om Tidens Udmaaling og Inddeling

114 Zenith altsaa Nord for Culminationspunktet. Men deraf finder man let Breden eller Polhøiden. Thi lad i Figur 28 A være Solen og B Jorden, ÆQ Æqvator, 2V Nordpolen og S Sydpolen, saa vil NÆS være den Meridian, der har Middag, og Vinkel AOÆ vil være Solens Declination, der altsaa er nordlig. Lad os kalde den d, og lad K være et Sted i Meridianen, hvor Solen om Middagen sees e Grader Syd for Zenith. Det er klart, at J£s Polhøide eller Brede da netop er d 4- e Grader nordlig; thi paa Grund af Solens store Afstand, blive Vinklerne e og el saa godt som lige store. Men følgelig vil Skibets Brede være 16° 23' 49" 4" 25° 8' eller 41° 31' 49" nordlig. Tager man Kaartet for sig, seer man, at det befinder sig ikke langt Nord for de Azoriske Øer. Foruden denne Maade at bestemme sin Plads paa, har man adskillige andre. Det er f. Ex. muligt, at Solen den ene Dag efter den anden er skjult af Skyer, medens det derimod er stjerneklart og maaskee maanelyst om Natten. Man bestemmer da sin Plads ved Hjælp af en eller anden bekjendt Stjernes Culmination, idet man saa selvfølgelig maa kjende denne Stjernes Declination og dens Culminationstid for en vis Dag af Aaret i Greenwich og efter Greenwich’s Middel- tid. Man kan ligeledes benytte sig af Maanens Stilling og Be- vægelse for at finde sin Plads paa Jordoverfladen. Af for- skjellige Grunde bliver imidlertid i saa Tilfælde Beregningen som oftest temmelig vidtløftig. For at faa et Begreb om den Nøiagtighed, hvormed man saaledes kan bestemme sin Plads paa Jordoverfladen, erindre vi, at Jordens Omkreds langs Æqvator er 5400 geogra- fiske Miil, idet en geografisk Miil netop er bestemt som x/15 Grad af Æqvator. Et Minut paa Æqvator og tilnærmelsesviis ogsaa paa enhver Meridian bliver altsaa 1/4: geografisk Miil. Det er denne Størrelse, man sædvanlig kalder en Qvart- miil eller en Sømiil. Da Bredekr.edsene blive mindre og mindre, jo nærmere man kommer Polerne, bliver et Minut paa en Bredekreds altsaa mindre end en Qvartmiil. Kan man nu ved Hjælp af nogen Øvelse og en god Sextant be- stemme sin Polhøide med en Nøiagtighed, der udelukker Feil af 1 Bueminut eller derover, og kan man bestemme sin Længde saa nøjagtigt, at Feilen ikke overstiger 4 Se- cunder i Tid, hvilket, som man let finder, netop svarer til 1 Bueminut, saa har man altsaa bestemt sin Plads med en saa stor Nøiagtighed, at Virkeligheden ikke kan afvige en Qvartmiil hverken i Retning af Øst, Vest, Syd eller Nord. En geografisk Qvartmiil er næppe 6000 danske Fod (omtr. 5911), altsaa en temmelig ringe Størrelse, en Størrelse, som ved Hjælp af Kikkerten let beherskes af Øiet.