Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

96 de, som ere gaaede igjennem den i Retningen AB, kunne træde ud af Krystallen, og de træde da ud som to diver- gerende Straaler BO og BE. Her kan man ligeledes kjende den ejendommelig brudte Straale BE paa dens Be- vægelse, naar Kalkspathen omdrejes, medens Skjærmene be- holde deres Plads. Ogsaa kan Dobbeltbrydningen iagttages umiddelbart, f. Ex. naar man ser gjennem Krystallen paa Aabningen A, eller lægger den paa Bogstaverne i en Bog, der da ses dobbelte igjennem Krystallen. De to _''T'""!Straaler, som fra A naa til Øjet i B, ere gaaede igjennem de to VejeylO.B ogAEB, den ejendommelig brudte Straale fjærnest fra det stumpe Hjørne C. Rykkes det Fis 48 iagttagne Punkt A længere bort, saa bliver Afstanden imellem de to Billeder ikke kjendelig forandret, medens Synsvinklen OBE, hvorunder de ses, altsaa maa af- tage med Afstanden. De to Straaler komme derfor til at skjære hinanden i Krystallen. Det lykkedes allerede Huyghens ved Hjælp af Bølge- theorien og en Mængde Forsøg at finde Lovene for denne dobbelte Brydning. Det viste sig, at Lyset i den ejendommelig brudte Straale maatte i Retning af Axen antages at have den samme Hastighed, som den ordentlig brudte, men i alle andre Retninger en større Hastighed, og den største vinkelret paa Axen. For denne Hastighed fandtes imidlertid en simpel Lov, idet den lod sig udtrykke som Radiusvektor i en fladtrykt Omdrejningsellipsoide om Krystallens Axe. Huyghens’ Kon- struktion af den brudte Bølge var derfor følgende. En Lysstraale falder fra et isotropt Medium paa en plan Kalkspathflade A B. Om A beskrives en Kugleflade med en Radius, som svarer til den ordentlig brudte Straales Ha- stighed, og den omtalte Omdrejningsellipsoide, hvis Axe falder sammen med Krystallens optiske Axe Ax. I Figuren er denne