Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

101 Enhver af de to Straaler i Krystallen træder kun som en enkelt Straale ud af Krystallen. Hvis man derimod, saaledes som i et tidligere (Fig. 47) omtalt Forsøg, lader begge Slags Straaler gaa igjennem Krystallen i samme Retning, saaledes at de forenes til en Straale med to Bølgenormaler, saa træde de i to forskjellige Retninger ud af Krystallen. Om Rigtigheden af de angivne Love for Dobbeltbrydningen i Kalkspath har man overbevist sig ved mangfoldige Maalinger. Naar man ved Gjennemskjæring, Slibning og Polering har til- dannet Kalkspatben i Form af et Prisme, kan man paa sæd- vanlig Maade bestemme Brydningsforholdene for den ordentlig brudte Straale, og man finder da de samme Ta], hvorledes end Axen ligger i Prismet. Lader man Prismets brydende Kant være vinkelret paa Axen (saaledes som det i Tegningen Fig. 50 er forudsat), og bestemmes Prismets brydende Kant (ACP'E), Indfaldsvinklen (AAGE') for de vinkelret paa den brydende Kant indfaldende Straaler, og Afrigningerne {ACAE og Z. C A O) for de udtrædende Straaler, saa kan man ved Kon- struktion bestemme de to Punkter P' og O', og ved at for- andre Indfaldsvinklen kan man finde en hel Række saadanne Punkter. Man vilde saaledes kunne overbevise sig om, at Punkterne P' tilhøre en Ellipse og Punkterne 0‘ en Cirkel, og man vilde tillige kunne bestemme Størrelsen af Ellipsens Halv- axer (n og ri\ og Cirklens Radius (n). Nøjagtigere bestemmes imidlertid disse to Brydningsforhold, naar Prismet tildannes saaledes, at Axen er. parallel med den brydende Kant. Naar de indfaldende Straaler da ere vinkel- rette paa den brydende Kant, saa ere begge de brudte Straaler altid vinkelrette paa Axen, og deres Brydningsforhold ere da de konstante Tal n og n', der kunne bestemmes paa sædvanlig Maade, f. Ex. af den brydende Vinkel og Afrigningerne, naar Prismet er i sin Hovedstilling ved den iagttagne Straale og Farve. Paa denne Maade fandt Rud berg Brydningsforholdene