Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

102 for rødt Lys (den Fraunhoferske Linie B) for den ordentlig og den ejendommelig brudte Straale n = 1,65308 , n' = 1,48391 , og for violet Lys (Linien H) n = 1,68330 , n* = 1,49780 . Det ses heraf, at saavel Brydningen som Farvespredningen er ikke lidet større for de ordentlig end for de ejendommelig brudte Straaler. I Bjergkrystal (Kvarts), der hører til det samme Kry- stalsystem, er Dobbeltbrydningen langt svagere. Ved lignende Forsøg som med Kalspath fandt Rudberg Brydningsforholdene for den ordentlig og den ejendommelig brudte Straale for Linien B n = 1,54090 , n‘ = 1,54990 , og for Linien H n = 1,55817, n' = 1,56772. Her er altsaa for den samme Farve den ejendommelig brudte Straales Brydningsforhold det største. Alan kalder de optisk enaxede Krystaller, hvor dette er Tilfældet, positive, og dem, der som Kalkspathen bryde den ordentlige Straale stærkest, negative. Begge Slags findes i begge Krystalsystemer. Dobbeltbrydningen i de optisk toaxede Krystaller følger mere sammensatte Love, som først opdagedes af Fr esn el (1821). Den Stadfæstelse, som navnlig senere Forsøg bragte af de Fresnel’ske Resultater, var den væsentlige Grund til at den Theori, hvorfra Fresnel var gaaet ud i sine Beregninger, nemlig Elasticitetslheorien, hurtig vandt Fodfæste og blev antaget af alle Fysikere. Vi ville imidlertid her, i Steden for at gaa ind paa denne Theori, vælge en mere empirisk Vej. Rudberg bestemte Brydningen i to til det rhombiske System hørende Krystaller, Årra g onit og Topas, idet han tildannede tre Prismer af enhver af dem saaledes, at Prismernes