Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

109 mængder eller Intensiteter, saa forholdt derimod disse Straaler sig paa en anden Maade, naar de paa ny gik igjennem en Kalkspath, idet enhver af dem i Almindelighed bleve adskilte i to Straaler med ulige Intensiteter. Længe bleve Iagttagelserne staaende herved, indtil endelig den franske Fysiker Malus (1810) dels ved fotometriske Maalinger bestemte Loven for Forholdet imellem disse ulige Intensiteter, dels udvidede Er- faringskredsen ved den vigtige Opdagelse, at Lysstraalerne paa lignende Maade bleve modificerede af alle gjennemsigtigé Le- gemer ved Tilbagekastning og Brydning. Malus, som gik ud fra Emissjonstheorien, antog, at Lysdelene i de saa- ledes modificerede Straaler vare orienterede i bestemte Ret- ninger. Denne Orientering kaldte han Polarisation og Straalerne kaldtes polariserede. Fig. 57. Polarisationen ved Tilbagekastning kan nærmere under- søges paa følgende Maade. Man lader Dagslyset falde paa en Piade af sort eller af sædvanligt, paa Bagsiden sværtet, Glas A, hvorfra det kastes tilbage gjennem Røret JR. Efter at have passeret en Blænding i Røret, falder Lyset paa en anden lig- nende Glasplade B og kastes herfra tilbage til Øjet O. Begge Spejlene kunne omdrejes om Axerne M og N og indstilles ved