Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

108 ved numeriske Beregninger. Betegnes den Vinkel, som den optiske Axe danner med Axen Aa (Fig. 54), ved d, saa er cos2 6 sin2 6 1 1 ^,2 r‘Z ß2 ’ hvoraf følger Saaledcs findes af de ovenfor angivne Brydningsforhold for rødt Lys (Æ-Linien) for Arragonit: 6 = 17° 58'22" for Topas: 0 = 56° 7'20". 1 den første ligger den optiske Axe nærmest Axen J«, i To- pasen derimod nærmest Axen Ay. Krystaller af den første Art kaldes negative, de andre positive. Ligeledes beregnes uden Vanskelighed f. Ex. Topvinklen QAS i Straalekeglen ved den indre koniske Straalebrydning. Man finder denne Vinkel for Arragonit lig I ° 51'3", og for Topas kun 0° 16'46", begge Vinkler svarende til rødt Lys. Vinklen 0 er for de forskjellige Farver lidt forskjellig, saaledes er for //-Linien for Arragonit: 6 = 18°26'52", for Topas: 6 = 55° 11' 0" . Bølgefladens Axer falde for alle Farver i de rhombiske Kry- staller sammen med Krystalaxerne, og i de monokliniske Kry- staller falder den ene af Bølgefladens Axer i Krystallens Sym- metriaxe. Derimod staa i de trikliniske Krystaller Bølgefladens Axer ikke i nogen bekjendt Forbindelse med Krystalaxerne, og de forandre sig med Farven. Lysets Polarisation. Allerede Huyghens havde bemærket, at medens en almindelig Lysstraale ved Gjennemgangen gjennem en Kalkspath delte sig i to Straaler med (omtrent) lige Lys-