Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

107 straale svare flere Bølgenormaler. I Fig. 54 er der vinkelret paa det fremstillede Hovedsnit lagt en fælles Tangentplan til de to Punkter L og M. Til de to Bølgenormaler AL og AM vil her svare den enkelte Lysstraale AL, som er vinkelret paa Tangentplanen. Men den samme Tangentplan rører ikke alene Fladen i de to Punkter, men i en Linie, og Beregningen viser, at denne Linie er en Cirkel. Altsaa ville i den enkelte Lysstraale AL Bølgenormalerne danne en Kegleflade, hvis Skjæring med en paa Lysstraalen vinkelret Plan er en Cirkel. Denne Lysstraale maa, naar den skal indeholde alle disse Bølgenormaler, være frembragt ved en indfaldende konver- gerende Straalekegle, og den vil atter træde ud af Krystallen som en indvendig mørk divergerende Straalekegle. Man kalder denne Brydning den ydre koniske Straale- brydning. Den kan paavises med den ovenfor omtalte Arra- gonitplade, idet man samler Lysstraalerne fra en Lysgiver til et Billede i Pladens Overflade, hvor det nærmere begrænses ved et Stanniolblad med en fin Aabning A, og lader de brudte Straaler træde ud igjennem en fin Aabning L i et Stanniolblad paa Pladens anden Side. Ved at forskyde dette Stanniolblad kan man da opsøge det Sted, hvor Aab- ningen maa være anbragt for at de ud- trædende Straaler kunne danne Straalekegle. Projiceres denne Skjærm, ses her en Lysring, Skjærmens Afstand fra Pladen. den hule Fig 56> paa en hvis Dimensjoner voxe med Den koniske Straalebrydning opdagedes af Hamilton ved Beregning af den Fresnel’ske Bølgeflade, og blev derefter ved Forsøg paavist af Lloyd. Den nøje Overensstemmelse af disse Forsøg med Beregningen stadfæster i høj Grad Rigtigheden af den af Fresnel fundne Form for Bølgefladen. Den her angivne Konstruktion lader sig ogsaa benytte