Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

106 Søger man endvidere ved Konstruktion at bestemme Ret- ningen af de i det sidst betragtede Tilfælde brudte Straaler, saa har man altsaa først at lægge en Tangentplan til Fladen i Q. Men det viser sig, at Fladen i dette singulære Punkt ikke har en enkelt Tangentplau, men en hel Række, som ind- hylle en Kegle flade, hvoraf følger, at Lysstraalerne ^48, hvis Retninger skulle være normale paa Tangentplanerne, selv komme til at danne en Kegleflade, som skjærer den tangerende Kegle under rette Vinkler. Det ses let, at Axen AQ, som er vinkelret paa Tangenten igjennem Q til Cirklen ßQP“, selv maa ligge i den af Straalerne dannede Kegleflade, og ved Be- regning kan findes, at et Snit vinkelret paa A Q skjærer Keglen i en Cirkel, hvis Diameter for Snittet gjennem Q er QT. Denne mærkelige Brydning af Straalerne kaldes den indre koniske S tr aal eb rydning. Man kan paavise denne ved f. Ex. af en Arragonitkrystal at udskjære en Plade vinkelret paa Krystallens optiske Axe. Lader man nu et Fig. 55. tyndt Blindt af Lysstraaler >5/1 falde vinkel- ret paa Pladen, saa træde de ud af Pladen i en cirkelformig Lysring Q T og gaa videre i den indfaldende Straales Retning som en indvendig mørk Straalecylinder. Lysringens Diameter Q T er proportional med Pladens Tykkelse; i Reglen er den saa lille, at den maa iagttages med en Lupe. Man kan an- bringe denne Lupe i den ene Ende af et lille Rør, hvis anden Ende er lukket med et Stanniolblad med en Mængde meget fine Aabninger. Sættes nu Krystalpladen ind i Røret vinkelret paa Rørets Axe, vil man gjennem Lupen let finde et af Hul- lerne, hvis Billede viser sig som en Lysring. Endnu bedre end Arragonit kan man benytte Krystaller af Sukker, dobbelt cbromsurt Kali eller Vinsyre. Ligesom der til den samme Reining af Bølgenormalen kan svare flere Lysstraaler, saaledes kan der til den samme Lys-