Læren om Lyset
Forelæsninger for Officerskolens ældste Klasse

9 Lyset forplanter sig igjennem gjennemsigtigeMedier. Til saadanne maa henregnes ikke alene mange Legemer, men ogsaa Verdensrummet og de mest lufttomme Rum, vi kunne frembringe. Er Mediet ensartet, blive de Baner, Lyset tænkes at beskrive, eller Lysstraalerne retliniede, hvad vi allerede kunne slutte deraf, at vi se Gjenstandene i den rigtige Retning, naar Lysstraalerne fra dem komme til os umiddelbart gjennem Luften, og denne overalt har havt den samme Tæthed. Se vi derimod paa Gjenstande under Vand eller i et Spejl, saa træffe Synslinierne ikke Gjenstandene selv, et Tegn paa, at det fra disse udstraalede Lys ikke er naaet til Øjet igjennem rette Linier. Naar overhovedet Lyset gaar over fra et Medium til et andet, saa kastes en Del tilbage i en enkelt Retning, en anden Del gaar ligeledes i en enkelt, forandret Retning videre i det andet Medium som brudt Lys, medens Resten gaar fra det trufne Punkt i Skillefladen som spredt Lys videre til alle Sider baade i det første og i det andet Medium. Dette spredte (diffuse) Lys er det, som gjør alle ikke-selvlysende Legemer synlige, naar de belyses; ophører Belysningen, blive de i Modsætning til de selvlysende Legemer usynlige eller mørke. Lysstraalerne lade sig nærmere iagttage i et med Støv opfyldt Rum, idet alle de Partikler, som belyses, blive selv- stændige Straalecentrer og saaledes vise baade deres egen og Lysets Tilstedeværelse. Vi kunne derfor anstille Forsøg over Lysstraalernes Gang ved at lade Sollys træde ind gjennem en lille Aabning i et mørkt Værelse, hvor der findes lidt Støv i Luften. Man vil da se hele det gjennem Åabningen ind- trædende, svagt divergerende Straalebundt, hvis Straaler vise sig at være retliniede, og lade vi Straalerne falde paa Over- fladen af noget med lidt Grums opfyldt Vand, kunne vi iagt- tage baade deres Brydning og deres Tilbagekastning. Lysstraalerne i en Straalekegle kunne altsaa ved. Brydning eller Tilbagekastning bringes til at afvige fra deres oprindelige